KFE 2022.680 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Skovbyggelinjer – dispensation fra imfa. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 – NGO-klage – opsætning af to vindmøller – VE-anlæg tilkoblet det offentlige energiforsyningsnet – anerkendelsesværdigt formål, jf. § 17, stk. 1 – bilag IV-art – habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 – stadfæstelse

Denne sag vedrører en NGO-klage over en kommunal dispensation til opførelse af to 142,5 m høje vindmøller, der delvist ville komme til at ligge inden for skovbyggelinjen. Dispensationen var meddelt af en kommune i medfør af naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, jf. § 65, stk. 1. Vindmøllerne skulle lokaliseres inden for et område, der ved lokalplan var udlagt til det formål. Samtidig klagede NGO’en over mangelfuld vurdering af den påvirkning, der ville være tale om ift. NATURA 2000-område og bilag IV-arter (flagermus). I forbindelse med nævnsbehandlingen redegjorde kommunen for den forudgående klagebehandling af andre emner ved Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, der var foretaget af det samme projekt, hvor behandlingen var resulteret i, at de af kommunen trufne afgørelser var blevet stadfæstet med en enkelt vilkårsændring. Kommunen redegjorde også for en omfattende inddragelse af naboer og den pågældende forening i forbindelse med sagsbehandlingen. Det var kommunens vurdering, at etableringen af vindmøllerne ikke ville nedsætte skovbrynets værdi som landskabselement eller som levested for dyr og planter i væsentlig grad til trods for, at vindmøllerne ville give området et mere teknisk præg. Skovbrynet ville ifølge kommunen have en uændret funktion som levested og spredningsvej for plante- og dyrearter, ligesom dets værdi som landskabselement fortsat ville være intakt. Kommunen havde i forbindelse med vedtagelsen af projektet tillagt det vægt, at der var tale om et anerkendelsesværdigt formål, idet der var tale om et energiforsyningsanlæg, som blev tilkoblet det offentlige energiforsyningsnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den meddelte dispensation, herunder med henvisning til, at nævnet tidligere i 2021 havde taget stilling til overholdelse af habitatbekendtgørelsens § 10.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 22/11807.

2

. Jfr. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 og bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller der fastslår, at der kun må opstilles vindmøller i områder, hvor kommuneplanens retningslinjer udlægger området til sådanne formål. Det følger af bekendtgørelsens § 3, at området eller områdets størrelse skal være tilpasset det nævnte formål. I bekendtgørelsens § 4 fastslås det, at en lokalplan for et vindmølleområde, jf. planlovens § 15, skal indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udformning.

  • Luk
  • Udvid