KFE 2022.670 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. december 2022)

Fredskovpligt – adressatklage – dispensation til etablering af én lavvu på nærmere angivne vilkår, jf. skovlovens § 11 sammenholdt med lovens §§ 38 og 39 – afslag på opstilling af andre lavvuer, jf. skovlovens § 6, stk. 1 – lighedsprincippet – inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3 – stadfæstelse af det meddelte afslag

Denne sag vedrører Miljøstyrelsens afgørelser vedrørende etablering af lavvuer i fredskovspligtigt område. Styrelsen havde meddelt dispensation til etablering af en lavvu hhv. den 15. marts og den 21. januar 2021, hvor børn kunne overnatte. Styrelsen skønnede, at det var i overensstemmelse med den praksis, der blev fulgt i forhold til bålhytter på op til 50 m² at tillade et lavvu. Der var samtidigt meddelt afslag på yderligere to lavvuer. Klageren, der ejede den ejendom og skov, hvor lavvuerne skulle placeres, var utilfreds med det meddelte afslag og anførte, at det meddelte afslag var i strid med lighedsprincipper, idet der var meddelt tilladelse til andres projekter i området. Klageren anførte endvidere, at der forelå inhabilitet hos Miljøstyrelsen, idet besigtigelsen og størstedelen af sagsbehandlingen var foretaget af en person, der var ledende bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening (DN), jf. forvaltningslovens § 3. I forbindelse med klagebehandlingen oplyste Miljøstyrelsen, at der generelt accepteres et større antal anlæg til fritidsliv i offentlige skove end i private skove med den modifikation, at ansøgninger om anlæg i private skove, der i det væsentlige drives med henblik på rekreative formål, behandles på samme måde som offentlige skove. Det blev endvidere oplyst, at den pågældende medarbejder i styrelsen kun indgik i lokalbestyrelsen for DN Ringsted, og at han ikke behandlede sager vedrørende skovloven på vegne af DN. Miljø- og Fødevareklagenævnt fandt ikke, at der forelå inhabilitet, ligesom der ikke var tale et sådant særligt tilfælde, at der var grundlag for den ansøgte dispensation. For så vidt angik ligebehandlingsprincippet fastslog nævnet, at de sager, som klageren henviste til, ikke havde været forelagt nævnet, hvorfor nævnet ikke kunne inddrage princippet i vurderingen. Afslaget blev derfor stadfæstet.

Fodnoter