KFE 2022.666 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. december 2022)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Udvidet strandbeskyttelseslinje – dispensation fra imfa. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 15, stk. 1 – NGO-klage – shelter – Natura 2000 – bilag IV-arter – støtte for friluftslivet – stadfæstelse af dispensation

Denne sag vedrører en klage fra flere NGO’er over en dispensation, som Kystdirektoratet med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, havde meddelt en kommune til placering af et shelter inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet havde meddelt dispensationen med vilkår om, at shelteret skulle fjernes, hvis den omkringliggende bevoksning blev fjernet. Det fremgik af oplysningerne i sagen, at den ejendom, hvorpå shelteret skulle etableres, delvist var omfattet af den oprindelige strandbeskyttelseslinje, samt at ejendommen var etableret i et Natura 2000-område. Det konkrete areal, hvor shelteret ønskes placeret, var imidlertid kun omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje. Klagerne fremførte en række betragtninger om de skadevirkninger, som projektet kunne medføre på Natura 2000-området og bilag IV-arter i området. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede imidlertid den meddelte dispensation med henvisning til nævnets praksis, herunder den betydning, det har, når der er tale om mindre foranstaltninger, der placeres i tilknytning til allerede eksisterende anlæg. I den konkrete sag lagde nævnet vægt på shelterets begrænsede størrelse/omfang og dets placering inde i et mindre bevokset skovområde tæt på anden bebyggelse, hvor en dispensation ikke ville være i strid med praksis eller lovbemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994 (»kystloven«). Nævnet tillagde det betydning, at der i forvejen var en del aktivitet på det sted, hvor shelteret skulle placeret, da der var tale om mange besøgende. Det var nævnets vurdering, at en dispensation til det ansøgte shelter ikke ville medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de arter, der var beskyttet.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 22/04034.

  • Luk
  • Udvid