KFE 2022.659 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. november 2022)
i Kendelser om Fast EjendomFredskovpligt – adressatklage – ansøgning om ophævelse – arealet udstykket og solgt til campingplads – klage over afslag, jf. skovlovens § 6, stk. 1 – restriktiv praksis – skøn under regel – stadfæstelse af afslag – afgørelse truffet af det læge nævn, jf. skovlovens § 60, stk. 1, sammenholdt med lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 3, stk. 1, nr. 9 (dissens)
Denne sag vedrører en adressatklage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om ophævelse af fredskovpligten på et areal, der siden 1950 have været anvendt til campingplads, jf. skovlovens § 6, stk. 1. Matriklen havde tidligere været ejet af Naturstyrelsen. Den var som konsekvens af lov om udstykning og salg af statslige campingpladser, der blev vedtaget i 2018, blevet udstykket og solgt til klageren. Klageren ønskede fredskovspligten ophævet i forbindelse med fornyelse af campingpladsen, hvor der forventes opført byggeri over en længere årrække. Klageren anførte over for nævnet, at arealet aldrig havde været skovbevokset. Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandlede klagen med den læge sammensætning, delte sig i et flertal og et mindretal. Flertallet stadfæstede med henvisning til lovbemærkningerne til lovens § 6, stk. 1, det meddelte afslag, idet der ikke var præsenteret et eller flere konkrete projekter, som kunne antages udgøre et sådant særligt tilfælde, at fredskovpligten kunne ophæves. Nævnets flertal lagde endvidere vægt på, at arealet indgik som en integreret del af en plantage, og at en fastholdelse af afslaget ville muliggøre en konkret stillingtagen til ansøgte ændringer gennem dispensation samtidig med at den restriktive praksis blev fastholdt. Mindretallet, der bestod af ét medlem, fandt derimod, at der var tale om en sådant særligt tilfælde, at der var grundlag for at ophæve fredskovpligten.
Fodnoter
. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 20/12750.