KFE 2022.649 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. august 2023)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Strandbeskyttelseslinje – adressatklage – ansøgning om udvidelse af vandhul – afslag på ansøgning, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, sammenholdt med § 15, stk. 1 – sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – afstand til Natura 2000-område – bilag IV-arter – forudsætning ift. omfattende plan for naturforbedring – Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone – stadfæstelse af afslaget

Denne klage over et afslag på ansøgningen om at måtte udvide en § 3-sø inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, som Kystdirektoratet havde meddelt med henvisning til lovens § 65 b, stk. 1. Sagen var indledt som et forsøg på en retlig lovliggørelse ved, at kommunen havde ansøgt direktoratet på vegne af klageren, der i 2001 uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 havde nedlagt et andet vandhul. I stedet for at foretage en fysisk lovliggørelse ønskede klageren at kompensere for den ulovlige fjernelse af vandhullet ved at udvide et andet vandhul, der var beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte var blevet afslået af direktoratet, der bl.a. lagde vægt på, at vandhullet aldrig havde været større, og at det ansøgte kunne have skadevirkninger på et nærliggende Natura 2000-område, bilag IV-arter og kystlandskabet. Kystdirektoratet lagde endvidere vægt på, at der ikke forelå en mere omfattende plan for naturforbedring. Direktoratet havde bemærket, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at det ansøgte ville forbedre vandhullets egnethed som ynglelokalitet for bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede det meddelte afslag med de angivne begrundelser, idet der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 21/14055.

  • Luk
  • Udvid