KFE 2022.638 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. juli 2022)
i Kendelser om Fast EjendomSkovbyggelinje – naboklage – dispensation – naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 – opsætning af vindmølle – tilkoblet det offentlige energiforsyningsnet – lokalplanområde udlagt dertil – bilag IV-arter – habitatbekendtgørelsens § 10 – ikke væsentlig merpåvirkning – stadfæstelse af dispensation
Denne sag vedrører naboklager over etablering af en vindmølle inden for skovbyggelinjen. Vindmøllen indgik i et mere omfattende VE-projekt, der forudgående havde været igennem flere klagesagsbehandlinger både ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og ved Planklagenævnet. I den konkret forelagte klage over dispensation fra skovbeskyttelseslinjen stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet den med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, meddelte dispensation. Det blev af nævnet tillagt vægt, at den relevante vindmølle blev placeret i udkanten af skovbyggelinjen, og at den øvrige del af det samlede VE-projekt, der kunne etableres uden dispensation, i sig selv påvirkede landskabet i væsentlig grad. Den meddelte dispensation indebar derfor ikke en væsentlig merpåvirkning af skovbrynet. Det blev endvidere tillagt betydning, at vindmøllen tjente et samfundsmæssigt formål, idet den skulle tilkobles det offentlige energiforsyningsnet. Nævnet henviste endvidere som begrundelse for stadfæstelsen af dispensationen til dets tidligere afgørelse i en klagesag vedrørende VVM-tilladelsen, der var givet til hele projektet, hvori nævnet havde vurderet, at det af miljøkonsekvensrapporten fremgik, at projektforslaget var tilpasset sådan, at der blev opnået den optimale placering blandt andet vurderet i forhold til vindforhold, arealforbrug, afstandskrav, grænseværdier og andre retlige bindinger. Med henvisning til klagerens påstande om de skadevirkninger, der ville være tale om på bilag IV-arternes betingelser, fastslog nævnet, at det ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som nævnet selv tidligere havde foretaget i forbindelse med en klagesag vedrørende VE-projektets påvirkning af yngle- og rasteområder for flagermus.
Fodnoter
. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagnr. 22/01177.
. Denne nævnsafgørelse er et godt eksempel på, hvor uhensigtsmæssig den aktuelle klageordning er, hvor klagebehandlingen opdeles i mange enkeltsager med et enormt ressourceforbrug og forsinkelser af projektet til følge. Hvis det af Kommissionen forelagte ændringsdirektiv til VE-direktivet, der blev fremsat den 18. maj 2022 som COM(2022) 222 final, som Europa-Parlamentet tiltrådte den 14. september 2022, vedtages også af Rådet, er det nødvendigt for de danske lovgivere at ændre den eksisterende ordning, så sagerne behandles under ét. VE-direktivforslaget er behandlet i Ellen Margrethe Basse »Kommissionens forslag til ændring af VE-direktivet og dets sammenhæng med politiske beslutninger om en kraftig udbygning af havvind«, Tidsskrift for Miljø, 2022, side 349-360.