KFE 2022.607 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. marts 2022)

Automatisk fredskovspligt, jf. skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3 – adressatklage – afslag på kommunal ansøgning om ophævelse af fredskovpligt, jf. skovlovens § 6, stk. 2 – afslag på dispensation om etablering af anlæg, jf. skovlovens § 11, stk. 1, sammenholdt med § 38 – pålæg om fysisk lovliggørelse, jf. skovlovens § 51, stk. 1 – bynær offentligt ejet skov – arealet planlægningsmæssige historik tillagt vægt – samfundsmæssige formål – ophævelse af afslag og påbud – hjemvisning til fornyet behandling – afgørelse truffet af det læge nævn, jf. skovlovens § 60, stk. 1, sammenholdt med lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 3, stk. 1, nr. 9 – vejledning om fornyet behandling ift. bilag IV-arter og erstatningsskov

Sagen vedrører et areal, som kommunen havde erhvervet i 2016 og lokalplanlagt til institution og boldbane med henblik på bl.a. at kunne etablere to boldbaner. Arealet havde oprindeligt i en periode fra 1982 været lokalplanlagt til erhvervsformål, og der havde været produktionsbygninger på det indtil 2003. Forud for den seneste planlægningsmæssige ændring havde arealet været lokalplanlagt til blandet bolig og erhverv. Miljøstyrelsen havde i april 2020 i forbindelse med en besigtigelse konstateret, at der var indtrådt en automatisk fredskovspligt på arealet i medfør af skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3. Der var på det tidspunkt nogle yngre egetræer samt skovfyr med indblanding af birk på arealet, som var blevet fjernet af kommunen i 2020. I juli 2020 afslog styrelsen en ansøgning, som kommunen indsendte om ophævelse af fredskovpligten, ligesom kommunen var blevet pålagt at reetablere 2,5 ha fredskov, jf. skovlovens § 51, stk. 1. Styrelsen tillagde det bl.a. betydning, at der var tale om fredskov med en bynær beliggenhed, som efter lovens formål skal bevares og øges som led i, at skove og skovenes biologiske mangfoldighed samt fritidslivet sikres gode vilkår. Kommunen indbragte det meddelte afslag samt påbuddet for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det læge nævn, der blev nedsat i medfør af skovlovens § 60, stk. 1, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 3, stk. 1, nr. 9, ophævede de meddelte afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen. Nævnet anførte som begrundelse for den trufne afgørelse, at der var tale om samfundsmæssige hensyn til de unges muligheder for at benytte boldbanerne, at området planlægningsmæssigt havde en særlig historik, at arealet kun i begrænset omfang opfyldte skovlovens formålsbestemmelse, samt at der var tale om bynær, offentlig ejet skov med begrænset rekreativ og landskabsmæssig værdi. Det blev som vejledning for styrelsens fornyede behandling henvist til, at der kunne stilles vilkår om etablering af erstatningsskov efter lovens § 39, stk. 1, nr. 5, jf. § 1 i bekendtgørelsen om erstatningsskov, samt at styrelsen skulle sikre sig, at den afgørelse, der blev truffet, var i overensstemmelse med den beskyttelse af bilag IV-arter, der fulgte af habitatdirektivets artikel 12 og habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Fodnoter