KFE 2022.596 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. marts 2022 )

Fredskovpligt – lovliggørende dispensation, jf. skovlovens § 11, stk. 1, sammenholdt med § 38 – adressatklage – afslag på retlig lovliggørelse, jf. skovlovens § 51, stk. 1 – påbud om fysisk lovliggørelse, jf. skovlovens § 51, stk. 2, sammenholdt med lovens §§ 8-10 – maskinhus i fredskov – opført på renoveret gammel sokkel – bortfaldet byggeret, jf. kontinuitetsprincippet – ikke-driftsbygning – tilknytning til beboelse uden for fredskov – restriktiv praksis – stadfæstelse af afslag

Denne sag vedrører en adressatklage, som blev indgivet over Miljøstyrelsens afslag på at meddele en dispensation fra fredsskovpligten til retlig lovliggørelse af et maskinhus, der var opført i tilknytning til privat bolig, jf. skovlovens § 51, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 38. At Kystdirektoratet havde meddelt en dispensation fra standbeskyttelseslinjen, fandt Miljøstyrelsen var irrelevant, da de formål, der varetages efter kystbeskyttelsesloven, henholdsvis skovloven, ikke er de samme. Styrelsen havde samtidig meddelt et påbud om fysisk lovliggørelse, jf. skovlovens § 51, stk. 2. Klageren anførte bl.a., at maskinhuset var opført på soklen af et tidligere maskinhus, hvorfor der var en retlig adgang til genudnyttelse af byggeretten. Klageren mente endvidere, at lokaliseringen var den bedste i forhold både til de samfundsmæssige interesser i, at skuret ikke fremstod som synligt, og i forhold til det behov, som han som ejer af grunden havde ift. at kunne passe skov og bygninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede det meddelte afslag. Nævnet var enigt med Miljøstyrelsen i, at afslaget var meddelt i overensstemmelse med den restriktive praksis, der skulle føres ift. bevaring og beskyttelse af skovene, samt at ejeren ikke havde en byggeret der, hvor maskinhuset var placeret. Nævnet fastslog endvidere, at da der ikke var tale om et erhvervsmæssigt behov for maskinhuset, idet skovarealet ikke oversteg 50 ha, kunne en dispensation medføre en uønsket præcedens. Nævnet bemærkede, at den af styrelsen fastsatte frist for fysisk lovliggørelse ikke var udløbet, og at det var op til styrelsen af vurdere, om fristen skulle forlænges.

Fodnoter