KFE 2022.570 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2022)

Fredskovpligt – adressatklage – formålsfortolkning, jf. skovlovens § 1, stk. 3, nr. 4 – kulturhistorisk værdifuldt bygningskompleks – enklave i skov – fredskovpligt på privatejet areal uden skovdrift – privathospital etableret i 1904-1906 – den ønskede anvendelse af arealet – lokalplanlagt til erhvervsformål – tinglyst deklaration – Natura 2000-område – adressatklage – ansøgning om ophævelse – afslag på ophævelse, jf. skovlovens § 6, stk. 1 – restriktiv praksis – skøn under regel – stadfæstelse af afslag – afgørelse truffet af det læge nævn, jf. skovlovens § 60, stk. 1, sammenholdt med lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 3, stk. 1, nr. 9

Denne sag vedrører en adressatklage, der er begrundet i Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om ophævelse af fredskovpligten på et areal, der indgår som en enklave i et større fredskovpligtigt område. Der var ikke skovdrift på det relevante areal. I 116 år havde der været et privat hospital med tilhørende faciliteter på arealet, der i 2004 blevet udstykket fra den øvrige statsejede skov og solgt til adressaten. I forbindelse med tilladelsen til udstykningen havde Miljøstyrelsen meddelt et afslag på ansøgning om ophævelse af fredskovpligten.

Miljøstyrelsen havde i det påklagede afslag, der blev meddelt den 18. juni 2020, begrundet afgørelsen med henvisning til den restriktive praksis, der præger retsområdet, herunder i forhold til fredskov på enklaver, der er omgivet af skov. Miljø- og Fødevareklagenævnet, der var sammensat som det læge nævn i medfør af skovlovens § 60, stk. 1, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 3, stk. 1, nr. 9, stadfæstede det meddelte afslag. Nævnet henviste i sin begrundelse til lovbemærkningerne til skovlovens § 6, hvori det udtrykkeligt blev fastslået, at der skulle være tale om en restriktiv praksis, ikke mindst ift. fastholdelse af enklaver i skove som fredskovbelagte arealer. Det blev fremhævet, at det efter praksis var afgørende ved stillingtagen til fredskovpligtens ophævelse, hvilken aktivitet arealet ønskedes anvendt til. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et tilstrækkeligt konkretiseret projekt bag det ansøgte, ligesom nævnet tillagde det vægt, at ejendommen rummede særlige kulturhistoriske og landskabelige værdier, som indgik i en sammenhæng med den fredskov, der omgav matriklen.

Fodnoter