KFE 2022.565 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. februar 2022)

Oprindelig strandbeskyttelseslinje – NGO-klage – etablering af naturbase – bordebænkesæt og muldtoilet – dispensation imfa. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1 – »særlige tilfælde« – mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet – bilag IV-arter – lokaliseret i Natura 2000-område – klagefrist overholdt ved aflevering af klage til første instans, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2 – genoptagelse – stadfæstelse af dispensation

Denne sag er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af en forening, der var utilfreds med, at Kystdirektoratet havde meddelt en dispensation til etablering af to bordbænkesæt og et muldtoilet inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet havde i 2021 hjemvist det afslag, som Kystdirektoratet havde meddelt i samme sag, idet nævnet havde fastslået, at direktoratet skulle foretages en ny og tilstrækkelig vurdering af det ansøgtes påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område og bilag IV-arter i området. Kystdirektoratet havde på det grundlag truffet en ny afgørelse i januar 2022, som blev forelagt nævnet til fornyet behandling af foreningen. Nævnet afviste oprindelig den 23. juni 2022 klagen som for sent indkommet. Da Kystdirektoratet over for nævnet oplyste, at det havde modtaget klagen rettidigt og ikke havde videresendt den til nævnet i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2, besluttede nævnet på det grundlag efterfølgende at foretage en realitetsbehandling. Det fremgår af sagen, at den påklagede dispensation var begrundet med, at det var direktoratets vurdering, at etableringen af naturbaserne ikke ville medføre en væsentlig øget aktivitet samlet set, idet der i forvejen var en del menneskelige aktivitet i området. Det oplyses endvidere af direktoratet, at det nærmeste fuglebeskyttelsesområde var ca. 2,7 km væk fra den ønskede placering, samt at der ikke var kortlagte levesteder for fuglene på udpegningsgrundlaget. Direktoratet bemærkede endvidere, at det ansøgte ikke ville påvirke den grønbrogede tudses bestandsstørrelse eller dennes økologiske funktionalitet negativt, ligesom de flagermusarter, der har registreret i området, ikke ville blive påvirket ift. deres yngle- og rasteområder samt overvintringsmuligheder. Miljø- og Fødevareklagenævnet oplyste, at det koncentrerede klagebehandlingen i overensstemmelse med § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet til alene at vedrøre en efterprøvelse af den vurdering, som Kystdirektoratet havde foretaget i forhold til beskyttelsen af det nærliggende Natura 2000-område og bilag IV-arterne i området. Nævnet inddrog imidlertid ikke oplysninger om de regler i habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen, som den angivne efterprøvelse blev baseret på. Nævnets stadfæstede den meddelte dispensation med henvisning til lovbemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1, jf. § 78, stk. 4, hvoraf det fremgår, at mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og fremme af turisme kan begrunde den meddelte dispensation.

Fodnoter