KFE 2021.966 (Planklagenævnets afgørelse af 20. oktober 2021 (sag 20/05027))

Genopførelse – hændelig undergang – umiddelbart tilladt – lovlig eksisterende anvendelse – sommerhus – helårsbeboelse

Bornholms Regionskommune traf den 20. december 2019 afgørelse om anvendelsen af en ejendom til sommerhusbebyggelse (fritidsbolig). Kommunens afgørelse, der var benævnt som et påbud, pålagde ejeren at søge om en lovliggørende nedrivningstilladelse til en allerede udført nedrivning af den tidligere bebyggelse, idet kommunen ikke havde meddelt byggetilladelse eller dispensation hertil. Af kommunens afgørelse fremgik også, at der skulle søges om byggetilladelse til det ansøgte byggeri, ligesom byggeriet skulle overholde lokalplanens anvendelsesbestemmelse, der fastsatte, at området skulle anvendes til centerformål, privat og offentlig service samt helårsboligformål. Lokalplanen var blevet vedtaget i 2008, og det tidligere sommerhus var således opført inden lokalplanens vedtagelse. Sagen var opstået, idet klageren – i forbindelse med den ansøgte renovering af sommerhuset – fandt skimmelsvamp i alle sommerhusets bygningsdele, hvorfor det eksisterende sommerhus på ca. 60 m² blev revet ned til soklen i 2018/2019. Herefter ansøgte klageren om byggetilladelse til den allerede udførte nedrivning samt genopførelse af sommerhuset. Afgørelsen blev af ejeren af sommerhuset påklaget til Planklagenævnet, der opfattede kommunens påbud som en afgørelse om, at anvendelsen til sommerhusbeboelse (fritidsbolig) ikke var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet foretog derfor en prøvelse heraf med afsæt i, at det var ubestridt, at anvendelsen af den tidligere bebyggelse til sommerhusbeboelse (fritidsbolig) var lovlig, idet sommerhuset var opført før lokalplanens vedtagelse. Planklagenævnet vurderede, at opførelsen af det tilsvarende sommerhus på soklen havde karakter af genopførelse og ikke almindelig vedligeholdelse. Det var herefter Planklagenævnets opfattelse, at genopførelse af en eksisterende bebyggelse efter brand eller anden hændelig undergang kunne ske i et omfang, der svarede til den hidtidige lovlige anvendelse. Planklagenævnet anførte herefter, at idet nedrivningen skete som følge af udbredt skimmelsvamp i alle bygningsdele, og at det ikke ville være muligt at bevare disse konstruktioner, kunne nedrivningen konkret sidestilles med en hændelig undergang. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var tale om en åbenlyst misligholdt bygning, og at skimmelsvampen efter det oplyste var skjult i bygningsdelene og først blev opdaget i forbindelse med en renovering og udvidelse af sommerhuset. Nævnet lagde endvidere vægt på, hvordan klageren havde dokumenteret, at skimmelsvampen var så udbredt, at det ikke var muligt at bevare disse konstruktioner. På den baggrund fandt Planklagenævnt enstemmigt, at retten til at anvende ejendommen til sommerhusbeboelse (fritidsbolig) ikke var bortfaldet, hvorfor kommunen ikke kunne meddele afslag på tilladelse til opførelse af et tilsvarende sommerhus med henvisning til lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Kommunens afgørelse blev derfor ophævet.