KFE 2021.934 (Planklagenævnets afgørelse af 2. juli 2021 (sag 20/00296))

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Lokalplan – planlovens § 15 a – støj – støjgener – støjfølsom anvendelse – støjbelastede arealer – virksomhedsstøj – trafikstøj – støjpåvirkning – støjafskærmning

Silkeborg Kommune vedtog den 3. juni 2019 en lokalplan for et område, hvorved etableringen af etageboliger i første række mod to veje (A1 og A2) og et eksisterende erhvervsområde samt etableringen af tæt-lav boligbebyggelse bag etagebyggeriet blev muliggjort. Lokalplansområdet var opdelt i delområderne I, II og III. Delområde I og II var udlagt til etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse, mens delområde III var udlagt til grønt område. Inden for delområde I og II blev der også udlagt en række fri- og opholdsarealer. Lokalplanen blev påklaget til Planklagenævnet af en virksomhed, der var nabo til lokalplansområdet, og som bl.a. gjorde gældende, at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med planlovens § 15 a. I forhold til (dele af) delområde I fremgik det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj var overskredet, hvorfor lokalplanen udlagde et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse. Efter lokalplanen var det dog en betingelse for ibrugtagning af den nye bebyggelse, at de vejledende støjgrænser kunne overholdes på facaderne af disse boliger, ligesom der skulle etableres støjafskærmning i form af etageboliger mod vejene A1 og A2. Mod vejen A1 foran den påtænkte etagebebyggelse var der ligeledes et støjbelastet areal, der ikke måtte anvendes til ophold, og som var indtegnet i lokalplanens kortbilag som et friareal (støjbelastet). Planklagenævnet fandt, at idet lokalplanen ikke udlagde dette areal til støjfølsom anvendelse, var kommunen ikke forpligtet til at fastsætte bestemmelser i lokalplanen, der sikrede overholdelsen af de vejledende grænseværdier for støj på disse arealer. Planklagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der for dette areal ikke måtte opstilles legeredskaber mv., som der måtte for delområde III. I forhold til delområde III fremgik det, at delområdet var udlagt til grønt område, og at delområdet ikke måtte bebygges, idet der alene kunne opstilles legeredskaber, bænke og lignende, der understøttede anvendelsen til leg og ophold. Derudover fremgik det som en kommentar til en af lokalplanens bestemmelser, at delområde III var et eksisterende rekreativt område, hvis anvendelse skulle fortsætte efter lokalplanens vedtagelse, ligesom delområdet i lokalplanens kortbilag var indtegnet med anvendelsen »fri- og opholdsareal«.Planklagenævnet lagde til grund, at delområde III var belastet af støj over de vejledende grænseværdier og dermed udgjorde et støjbelastet område i henhold til planlovens § 15 a. Planklagenævnet fandt herefter, at lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser, som sikrede, at de vejledende grænseværdier for støj var overholdt i lokalplanens delområde III, hvorfor nævnet ikke fandt, at lokalplanen var i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1 for delområde III. Planklagenævnet ophævede lokalplanen delvist og alene for så vidt angik delområde III.