KFE 2021.928 (Planklagenævnets afgørelse af 14. juni 2021 (sag 20/03870))

Planlovens § 14 – § 14-forbud – nedrivning – passivitet – rimelig undersøgelses- og overvejelsestid

Københavns Kommune nedlagde den 13. november 2020 et forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning og ombygning af en bebyggelse. Historikken i sagen var, at der siden april 2018 havde været en løbende dialog mellem ejeren og kommunen vedrørende projektet. Den 3. september 2018 havde ejeren indsendt et omfattende skitseforslag til kommunen. Den 24. december 2019 havde ejeren ansøgt om byggetilladelse til opførelse af ny etageboligbebyggelse, herunder om nedrivning af den eksisterende bebyggelse. Kommunen havde den 19. august 2020 gjort ejeren opmærksom på, at spørgsmålet om meddelelse af nedrivningstilladelse til de eksisterende bygninger ville blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget. Den 11. september 2020 havde kommunen sendt et varsel om forbud efter planlovens § 14 til ejeren, og den 13. november 2020 nedlagde kommunen § 14-forbuddet. Forbuddet blev påklaget til Planklagenævnet af ejeren, der gjorde gældende, at kommunen havde fortabt retten til at nedlægge § 14-forbuddet som følge af passivitet. Planklagenævnet udtalte, at der tilkommer kommunen en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et § 14-forbud. I forhold til den konkrete sag fandt Planklagenævnet, at sagsbehandlingstiden havde oversteget, hvad der måtte betragtes som en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Planklagenævnet lagde vægt på, at der var gået næsten 9 måneder fra modtagelsen af ansøgningen til varslingen af forbuddet, og at kommunen ikke havde afkortet forbuddets gyldighedsperiode i forhold til den maksimale gyldighedsperiode på 1 år. Herudover lagde nævnet vægt på, at kommunen først 8 måneder efter modtagelsen af ansøgningen gjorde ejeren opmærksom på, at spørgsmålet om nedrivning af den eksisterende bebyggelse skulle forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Det havde endvidere betydning for Planklagenævnets vurdering, hvordan kommunen allerede i april 2018 havde fået kendskab til den påtænkte nedrivning af den eksisterende bebyggelse via et ret omfattende skitseprojekt og dialog med ejeren herom, og at kommunen i tiden mellem ansøgningen og varslingen af forbuddet uden forbehold havde godkendt sammenlægningen af de tre matrikler, som er en forudsætning for det samlede projekt. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund kommunens § 14-forbud.