KFE 2021.923 (Planklagenævnets afgørelse af 15. april 2021 (sag 20/09402 m.fl.))

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Lovlig eksisterende anvendelse – udvidelse af virksomhed – udvidelse af drift – ajourføring – slagteri – forøgede gener – umiddelbart tilladt

Vordingborg Kommune meddelte den 12. juni 2020 en dispensation fra den gældende lokalplan vedrørende parkeringsforhold og til etablering af vejadgang til et slagteri. Kommunen havde derudover truffet afgørelse om, at en udvidelse af slagteriet var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. På ejendommen havde der været drevet slagteri siden 1989. Det fulgte af lokalplanen, at området kun måtte anvendes til erhvervsformål, at der kun måtte opføres eller indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv i form af bl.a. lettere industrivirksomhed, og at virksomhed i området ikke eller kun i ubetydelig grad måtte medføre gener i form af støj, luftforurening eller lugt. Udvidelsen af slagteriet ville medføre forøgede støjgener fra ejendommen, da antallet af dyretransporter gennemsnitligt steg fra 9 til 11 om ugen, ligesom antallet af udlevering af varer fra slagteriet med lastvogne blev øget fra 4 til 6 om ugen. Herudover havde kommunen meddelt byggetilladelse til etablering af frokostrum, bad og omklædning, kølerum til container, kølerum, vaskerum og kvægboks. Lugtgenerne fra affald og huder blev dog samtidig reduceret, ligesom aflæsningstiden var blevet halveret. Lokalplanen blev af en nabo påklaget Planklagenævnet, der afgrænsede sin prøvelse til tre forhold: (i) om udvidelsen af slagteriet var i overensstemmelse med lokalplanen og dermed var umiddelbart tilladt efter planloven, (ii) om kommunen havde haft hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen, og (iii) om kommunen havde overholdt planlovens regler om naboorientering og almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring. I forhold til udvidelsens overensstemmelse med lokalplanen fandt Planklagenævnet, at ændringerne skulle vurderes samlet set i forhold til forøgelsen af generne ved ændringerne. Det var herefter Planklagenævnets opfattelse, at ændringerne samlet set ikke medførte sådanne yderligere gener fra slagteriet, at der var sket en planlægningsmæssigt relevant ændring set i forhold til lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at karakteren af aktiviteten på ejendommen i form af slagteri forblev uændret, ligesom der også var gennemført tiltag, der reducerede generne. Udvidelsen var derfor umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Da Planklagenævnet ligeledes ikke kunne give medhold i klagepunkterne om hjemmel og naboorientering, opretholdt Planklagenævnet kommunens afgørelser.