KFE 2021.1017 (Planklagenævnets afgørelse af 20. december 2021 (sagsnr. 21-02414))

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Krav om partshøring ved nedlæggelse af påbud efter planlovens § 51 – partshøring, jf. forvaltningslovens § 19 – partshøring i form af et varsel – varsel om påbud om fysisk lovliggørelse – definition af afgørelse med karakter af påbud – ugyldighed grundet manglende partshøring – afslag på lovliggørende dispensation – berettigede forventninger – officialprincippet – proportionalitetsprincippet

Frederikssund Kommune meddelte den 22. januar 2021 afslag på lovliggørende dispensation til en opført udestue, et udhus og en carport med udhus. Byggerierne var omfattet af en lokalplan med bestemmelse om en bebyggelsesprocent på maks. 15 for den enkelte ejendom, dog maksimalt 250 m² etageareal. Kommunen meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse af udestuen. Med hensyn til sekundære bygninger bad kommunen klageren om at oplyse, hvordan klageren ville lovliggøre disse, herunder om klageren ville nedrive, reducere, ombygge eller bygge nye. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af ejeren, som bl.a. gjorde gældende, at der var tale om et lovligt eksisterende forhold, at ejendommens bebyggelsesprocent ikke var i strid med lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation, at der forelå berettigede forventninger eller bindende forhåndstilsagn om dispensation, samt at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet og proportionalitetsprincippet. I forhold til lovligt eksisterende forhold bemærkede Planklagenævnet bl.a., at den tidligere udestue på 27 m2 var delvis ødelagt og ikke brugbar, og at den renoverede udestue havde et areal på 47 m2 og var blevet tillagt hovedbygningen. Nævnet fandt herefter, at der var tale om nyopførelse og ikke almindelig vedligeholdelse af udestuen. Da nyopførelsen var sket efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget, havde udestuen ikke karakter af et eksisterende lovligt forhold. I forhold til bebyggelsesprocenten fandt Planklagenævnet ikke, at udestuen og carporten med udhus var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om maksimalt etageareal. Byggerierne krævede derfor dispensation, jf. planlovens § 19. Nævnet fandt heller ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt sådanne berettigede forventninger, som kunne medføre, at kommunen var afskåret fra at give afslag på dispensation til lovliggørelse af bygningerne. Endvidere fandt Planklagenævnet ikke, at kommunen havde handlet i strid med official- eller proportionalitetsprincippet. Planklagenævnet fandt imidlertid, at afgørelsen havde karakter af et påbud om fysisk lovliggørelse af udestuen, uanset hvad kommunens hensigt med passagen har været. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen specifikt havde skrevet, at udestuen skulle nedrives indenfor en fastsat frist. Planklagenævnet anførte, at et påbud først kan meddeles, når kommunen har foretaget en partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, i form af et varsel. Da kommunen ikke havde iagttaget dette krav, var påbuddet ugyldigt. Nævnet ophævede herefter kommunens påbud om fysisk lovliggørelse.

  • Luk
  • Udvid