KFE 2021.747 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2021)

Landbrugsstøtte – lov om Landdistriktsfonden – ophævelse af støtteberettigelse – ændringsmuligheder under Kommissionens gennemførelsesforordning artikel 3 – målrettede efterafgrøder – kvælstofkvoten for planperioden 2020/2021 – digitalisering – stedfaste arealer ved skæringsdato, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 13 – ændring kun mulig ift. slettelse af areal – klagerens henvisning til GLM – modstridende oplysninger i fællesskema – afgrænsning af nævnets efterprøvelse, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 11 – officialprincippet – ophævelse af afgørelse – hjemvisning – formandsafgørelse

Denne sag vedrører en ændring i fællesskemaet, der er foretaget af ansøgeren den 14. september 2020, hvilket er efter udløbet af den tidsfrist for ændringer, der var angivet som den 10. september 2020, var udløbet. Landbrugsstyrelsen havde på det grundlag vurderet, at klageren havde overtrådt tilsagnsforpligtelserne på den relevante mark, hvortil der var meddelt tilsagn i foråret 2020, hvorfor ændringen indebar, at støtteberettigelsen var bortfaldet. Det kunne ikke lægges til grund, at der havde været etableret efterafgrøder i overensstemmelse med bestemmelserne. Styrelsen havde begrundet afgørelsen med, at tilsagnet var stedfast efter den 10. september 2020, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 4. I den forbindelse havde styrelsen henvist til, at klageren havde overtrådt bekendtgørelsens § 18, stk. 2-4 og 6. Klageren anførte bl.a., at det var umuligt under det gældende støttesystem at opfylde de krav, der gælder i forhold til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord (GLM). Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet sin efterprøvelse til at vedrøre Landbrugsstyrelsens overholdelse af officialprincippet. Nævnet tillagde det vægt, at klageren i den forbindelse havde henvist til en fejlkode, samt at styrelsen manuelt (til skade for klageren) havde trukket den omhandlende mark ud af fællesskemaet. Nævnet konstaterede, at klageren ved indsendelse af fællesskema den 14. september 2020 havde haft mulighed for at trække arealer ud af skemaet, men derimod ikke havde mulighed for at tilføje andre arealer i stedet. Ud fra formuleringen af klagerens bemærkning, vurderede nævnet, at styrelsen måtte have kunnet indset, at klageren forsøgte at bytte marker, fremfor at udnytte adgangen i artikel 3, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning til at trække arealer ud af ansøgningen. Dermed fandt nævnet, at styrelsen på baggrund af de modstridende forhold i overensstemmelse med officialprincippet burde have undersøgt nærmere, om klageren ønskede at foretage den pågældende ændring i fællesskemaet. Med henvisning til de gældende regler fandt nævnet, at styrelsen burde have kontaktet klageren i forbindelse med, at denne indsendt oplysninger til fællesskemaet efter udløbet af fristen for at indføje nye, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 13. En sådan kontakt foretaget af styrelsen skulle have været foretaget med henblik på at oplyse konsekvenserne af ændringen for klageren på tilstrækkelig vis. Nævnet kunne på den baggrund ikke udelukke, at styrelsens afgørelse havde fået et andet udfald, såfremt den havde afklaret de modstridende oplysninger i fællesskema med klageren. Dermed fandt nævnet, at tilsidesættelsen af officialprincippet var en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, samt at der ikke forelå momenter af undskyldende karakter, der talte for opretholdelse af afgørelsen. Ansøgningen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen.

Fodnoter