KFE 2021.706 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. juni 2021)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Klapning, jf. havmiljølovens § 26 – fornyelse af klaptilladelse – Natura 2000 – habitatvurdering – habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og stk. 3 – habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, jf. § 7, stk. 11, nr. 1 – hjertemuslinger – Vesterhavet– EU-Domstolens praksis – forsigtighedsprincippet – kumulative effekter – afgrænsning af nævnets efterprøvelse, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 11 – stadfæstelse med ændring af vilkår – gyldighedsperioden forlænges pga. klagens opsættende virkning, jf. havmiljølovens § 53 – formandsafgørelse

Sagen vedrører Miljøstyrelsens fornyelse af tilladelse til klapning af 200.000 m3 oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn, hvor klapning skal foregå på en klapplads i Vesterhavet. Det fremgår af tilladelsen, at der højest må klappes 50.000 m3 om året, samt at tilladelsens gyldighedsperiode er 5 år. Den anviste klapplads grænser op til Natura 2000-området Vadehavet. Der er som led i sagsbehandlingen foretaget analyser af oprensningsmaterialet, jf. klapbekendtgørelsens § 7, som viser, at indholdet af miljøfarlige stoffer ligger mellem nedre og øvre aktionsniveau, og at gennemsnitskoncentrationen i de fleste sammenhænge svarer til baggrundsniveauet på klappladsen. Det gælder dog ikke TBT og kobber, hvor koncentrationen er lettere forhøjet i forhold til baggrundsniveauet, som niveauerne er fastlagt ved klapvejledningen. Klageren anfører over for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der er observeret gode forekomster af hjertemuslinger både på og omkring klappladsen, og at klapning højest sandsynligt vil have ødelæggende konsekvenser for forekomsten. Klageren mener også, at der er en fejl i den spredningsberegning, som Miljøstyrelsens har lagt til grund for afgørelsen, og klageren er endvidere uenig i styrelsens vurdering af, hvad hjertemuslinger kan tåle i forbindelse med klapninger. Under nævnsbehandlingen kommenterer Miljøstyrelsen det af klagen anførte. Styrelsen henviser bl.a. til, at det er ulovligt at fiske hjertemuslinger på eller i nærheden af klappladser. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgrænser med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet sin efterprøvelse til alene at vedrøre spørgsmålet om den tilladte klapnings påvirkning af Natura 2000-området samt hjertemuslingerne. Nævnet henviser i den forbindelse til, at hjertemuslinger er en integreret og vigtig del af naturtypen sandbanke, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Hjertemuslinger fremhæves af nævnet at være en vigtig fødekilde for flere arter på fuglebeskyttelsesområderne i Vadehavet. Det fastslås med henvisning til EU-Domstolens praksis, at Miljøstyrelsen ved den indledende væsentlighedsvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, som gennemført i habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, jf. § 7, stk. 11, nr. 1, med tilstrækkelig sikkerhed skal kunne udelukkes, at sedimentspredningen ved klapning kan forårsage en påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsstatus. Det er nævnets vurdering, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt dokumentationskravene. Nævnet henviser til, at det fremgår af strømroser i sedimentspredningsrapporten, at der er en ikke ubetydelig strøm mod øst og nordøst, hvilket ikke indgår i rapportens sedimentspredningsberegning eller i Miljøstyrelsens habitatvurdering. Nævnet henviser også til, at sedimentspredningsmodellen udelukkende indeholder en spredningsberegning for den ansøgte mængde sediment. Det indgår således ikke i Miljøstyrelsens vurdering, i hvilket omfang bidraget fra de øvrige klaptilladelser i området, herunder deres indhold af eventuelle miljøfarlige stoffer samt baggrundstilstanden på klappladsen, tilsammen vil kunne påvirke Natura 2000-området. Det angives at være særlig problematisk ved klapning på klappladsens østlige del. Det er imidlertid nævnets vurdering, at det ved at begrænse klapning til den vestlige halvdel af klappladsen, kan udelukkes, at klapning af den ansøgte mængde havbundsmateriale vil forårsage en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Nævnet ændrer derfor Miljøstyrelsens afgørelse med indføjelse af et vilkår om, at klapningen af sediment kun kan foregå i den vestlige halvdel af klappladsen. Nævnet ændrede endvidere tilladelsens gyldighedsperiode med henvisning til, at den indgivne klage efter havmiljølovens § 53 har haft opsættende virkning. Tilladelsen forlænges derfor med det, der svarer til nævnets sagsbehandlingstid.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 19/03134.

2

. EU-Domstolen har i den EU-Domstolsafgørelse sag C-127/02, Hjertemuslingedommen, som Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser til, der vedrørte fangst af muslinger i Vadehavet, fastslået, at der skal gennemføres en sådan vurdering, hver gang der iværksættes et projekt, der kan have negative indvirkninger på områdets integritet.

3

. By- og Landskabsstyrelsens Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 »Dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning« afsnit 4.3, hvori de relevante forurenede stoffer er angivet, og der angives tre aktionsniveauer (A, B og C). De nedre aktionsniveauer er i princippet lig et niveau, der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau (klasse A) kan der ifølge vejledningen altid klappes. Hvis materialet overstiger det øvre aktionsniveau (klasse C), skal materialet som udgangspunkt deponeres på land. Det gælder dog ifølge vejledning ikke, hvis det kan dokumenteres, at der opnås den mest optimale balance mellem økonomi og miljø ved en klappes på særlige vilkår. Som et muligt vilkår angiver vejledningen, at materialet indkapsles, således at der opnås en begrænset udveksling med havmiljøet. Imellem de to niveauer (klasse B) kan der efter vejledningen som udgangspunkt klappes på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering skal der indgå følgende: koncentrationsbetragtningerne, mængderne af de pågældende forurenende stoffer, herunder nettotilførslen til klappladsen, andre tilførsler til klappladsen, valg af klapplads, samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet.

4

. Denne konstatering af bilag IV-arter gør det aktuelt at vurdere, om det forbud, der er fastlagt i habitatdirektivets artikel 12, litra d, imod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, burde være inddraget.