KFE 2021.698 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. april 2021)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Klapning, jf. havmiljølovens § 26 – vurdering af VVM-pligt, jf. havmiljølovens § 26, stk. 4, klapningsbekendtgørelsens § 6 – VVM-pligt, jf. miljøvurderingslovens § 8 samh. m. § 2 – bypass og nyttiggørelse som prioriterede alternativer, jf. klapbekendtgørelsens § 3 – nyttiggørelse af havsediment – vurdering af sedimentet, jf. klapbekendtgørelsens § 7 – miljøfarlige stoffer – aktionsniveauer, jf. klapvejledningen – sedimentkvalitetskrav – de opstillede miljømål, jf. miljømålsbekendtgørelsen – vandets »økologisk tilstand« – vandets »kemiske tilstand« – stadfæstelse med ændring af vilkår – gyldighedsperioden forlænges pga. klagens opsættende virkning, jf. havmiljølovens § 53 – formandsafgørelse

Sagen vedrører en klage over Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af 36.000 m3 havbundsmateriale, der hidrører fra oprensning i et havnebassin, hvor klapningen skal foregå i Køge Bugt i et tidligere sandsugehul. Den påklagede tilladelse er tidsbegrænset til 5 år med vilkår om, at der maksimalt må klappes 15.000 m3 årligt. Forud for meddelelse af tilladelsen er der udtaget prøver af oprensningsmaterialet, som er blevet analyseret for tørstof og glødetab, TBT og de mest almindeligt forekommende tungmetaller. Prøveresultaterne viser, at sedimentet indeholder cadmium, kobber og TBT på et niveau, der ligger mellem det nedre og øvre aktionsniveau, som niveauerne er fastlagt ved klapvejledningen. For cadmium og kobber er det Miljøstyrelsens vurdering, at klapning ikke forventes at medføre en nettotilførsel til området omkring klappladsen. For TBT fremgår det af de foretagne prøver, at indholdet er over det eksisterende baggrundsniveau, men at det er under niveauet for, hvad der normalt tillades klappet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at klapningen ikke vil medføre målelige ændringer i TBT-koncentrationen i klappladsens omgivelser. I forhold til målopfyldelse af de miljømål, der er opstillet for de berørte vandområder, er det Miljøstyrelsens vurdering, at klapningen ikke forhindrer opfyldelse af »god økologisk tilstand« og »god kemisk tilstand«. Klageren anfører over for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at forureningsrisikoen ikke er tilstrækkelig vurderet i forhold til sedimentets indhold af cadmium, kobber og TBT og konsekvenserne af den tilladte klapning. Det anføres i den forbindelse, at miljøpåvirkningen bør belyses gennem en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. havmiljølovens § 26, stk. 4, og kapbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Endvidere anfører klager, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er undersøgt mulige alternativer til klapning. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgrænsede med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet sin prøvelse til at vedrøre spørgsmålet om en evt. VVM-pligt, vurderingen af mulighed for nyttiggørelse, vurderingen af påvirkning af havmiljøet med cadmium, kobber og TBT, og tilladelsens betydning for målopfyldelse ift. de konkrete miljømål, der er angivet i miljømålsbekendtgørelsen. Endelig tog nævnet stilling til tilladelsens gyldighedsperiode. Med hensyn til spørgsmålet om VVM-pligt, konkluderede nævnet, at klapning ikke er opregnet blandt de projekter, der indgår i listet i miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, som angiver de projekter, der henholdsvis altid er omfattet af en VVM-pligt eller er omfattet af en screeningsforpligtelse, hvorfor det ikke er relevant hverken at stille krav om en screening eller om en VVM. Nævnet vurderede herefter, om muligheden for nyttiggørelse af havbundsmaterialet var tilstrækkelig undersøgt af Miljøstyrelsen og tiltrådte styrelsens vurdering af, at materialet skulle klappes. Nævnet henviste i den sammenhæng til hierarkiet i klapbekendtgørelsens § 3, hvorefter bypass og nyttiggørelse skal prioriteres før klapning, hvis sådanne foranstaltninger vurderes at være mulige. Nævnet konstaterede imidlertid, at indholdet af TBT indebar, at materialet var uegnet til kystnær genplacering ved bypass, og at dets finkornede kvalitet gør det uegnet til anvendelse i bygge- og anlægsprojekter. Nævnet bemærkede tillige, at det ville være forbundet med uforholdsmæssige høje omkostninger at tage materialet på land med henblik på afvanding og evt. transport. Nævnet tager herefter stilling til styrelsens vurdering af den forventede påvirkning af havmiljøet ved klapning af det forurenende stoffer og tiltræder den trufne afgørelse. Nævnet henviser i den forbindelse til havmiljølovens bilag 1 og 2, som indeholder krav til de vurderinger, der skal foretages, inden der kan gives tilladelse til klapning. Da koncentrationen af cadmium, kobber og TBT er under klapvejledningens øvre aktionsniveau, og da koncentrationerne ikke overstiger baggrundsbelastningen, er nævnet enigt i vurderingen af, at klapningen ikke vil kunne have betydning for opfyldelse af de for vandområdet fastlagte miljømål. Nævnet tillægger det også betydning, at det vandområde, som påvirkes af klapningen, kun udgør en beskeden del af det samlede vandområde, som udgør 60 hektar, og at sedimentets indhold af bly og cadmium ikke overskrider miljøkvalitetskravene i den bekendtgørelse, der fastlægger kriterierne for formulering af miljømål for den 2. vandplanlægningsperiode. På den baggrund stadfæster nævnet Miljøstyrelsens afgørelse. Nævnet ændrer dog tilladelsens gyldighedsperiode med henvisning til, at klagen efter havmiljølovens § 53 er tillagt opsættende virkning. Tilladelsen forlænges derfor med det, der svarer til nævnets sagsbehandlingstid.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 18/05061.

2

. By- og Landskabsstyrelsen Vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 »Dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning« afsnit 4.3, hvori de relevante forurenede stoffer er angivet. Der angives tre aktionsniveauer (A, B og C). De nedre aktionsniveauer er i princippet lig et niveau, der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau (klasse A) kan der ifølge vejledningen altid klappes. Hvis materialet overstiger det øvre aktionsniveau (klasse C), skal materialet som udgangspunkt deponeres på land. Det gælder dog ifølge vejledning ikke, hvis det kan dokumenteres, at der opnås den mest optimale balance mellem økonomi og miljø ved en klapning på særlige vilkår. Som et muligt vilkår angiver vejledningen, at materialet indkapsles, således at der opnås en meget begrænset udveksling med havmiljøet. Imellem de to niveauer (klasse B) kan der efter vejledningen som udgangspunkt klappes på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering skal der indgå følgende: koncentrationsbetragtningerne, mængderne af de pågældende forurenende stoffer, herunder nettotilførslen til klappladsen, andre tilførsler til klappladsen, valg af klapplads samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning, som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet.

3

. Bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale § 6, stk. 2 fastslår, at Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet kan forlange, at ansøgeren gennemfører en miljøkonsekvensvurdering. En VVM-pligt skal i så tilfælde afgøres ud fra miljøvurderingslovens regler.

4

. Bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster (miljømålsbekendtgørelsen), der vedrører miljømålene for den 2. vandplanlægningsperiode (2016-2021).

5

. Kompetencen til at give tilladelse til bypass eller nyttiggørelse i form af kystfodring meddeles af Kystdirektoratet. I sager om genplacering af havsediment, hvor muligheden for bypass eller kystfodring skal undersøges, oversendes sagen fra Miljøstyrelsen til Kystdirektoratet. Hvis Kystdirektoratet vurderer, at materialet ikke skal bypasses eller nyttiggøres, returnerer Kystdirektoratet sagen til Miljøstyrelsen med henblik på, at styrelsen tager stilling til, om der skal meddeles tilladelse efter råstoflovens § 20b til at materialet kan nyttiggøres på land, eller om materialet kan tillades klappet efter havmiljølovens § 26.

6

. Nævnet henviser således til, at vurderingen af de mulige alternativer til klapning skal ske under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

7

. Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål.