KFE 2021.692 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Klapning, jf. havmiljølovens § 26 – vurderingsgrundlaget, jf. klapbekendtgørelsen § 7, stk. 2 – prioritering af nyttiggørelse – fravigelse fra klapbekendtgørelsens § 3 – relevant høring af Kystdirektoratet, jf. klapbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2 – miljøfarlige stoffer – aktionsniveauer, jf. klapvejledningen – forpligtelsen ift. de opstillede miljømål, jf. miljømålsbekendtgørelsen – vandets »økologisk tilstand« – vandets »kemiske tilstand« – afgrænsning af nævnets efterprøvelse, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 11 – stadfæstelse med ændring af vilkår – gyldighedsperiode – formandsafgørelse

Sagen vedrører Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af 15.000 m3 oprensningsmateriale fra en sejlrende ind til Hellerup Havn, hvor klapningen skal foregå på et tidligere sandsugehul lokaliseret 1,5 sømil nørdøst for Vedbæk Havn. Der redegøres i sagsfremstillingen for, at erfaringerne med nyttiggørelse af sedimentet fra det pågældende oprensningsområde ikke er positive. Det fremgår endvidere, at optagelsesområdet ligger i vandområde 6 »Nordlige Øresund«, der iht. miljømålsbekendtgørelsen er forudsat at have en »god økologisk tilstand« og en »god kemisk tilstand« ved udløbet af 2. vandplanlægningsperiode den 22. december 2021. Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, at den samlede økologiske tilstand af vandet i vandområde 6 ifm. basisanalysen er vurderet som »ringe«, hvilket skyldes en dårlig økologisk tilstand for ålegræs, ligesom den kemiske tilstand i vandområdet er »ikke god«, hvilket er begrundet i et højt niveau af BDE og kviksølv. Det fremgår endvidere, at tilstanden for bundfauna i vandområdet er angivet som »ukendt«. Det er Miljøstyrelsen vurdering, at optaget af sedimentet ikke vil medføre en forringelse af vandområdets økologiske tilstand, eller at det vil ændre vandområdets mulighed for at opfylde målet om god økologisk tilstand den 22. december 2021. Det fremgår også af sagsfremstillingen, at det vandområde 11 »Øresund«, hvor klappladsen er lokaliseret, har en »god« kemiske tilstand – en vurdering, der er baseret på den kemiske tilstand for muslinger. Det er Miljøstyrelsens vurdering, »at hverken oprensning i vandområde 6 eller klapning i vandområde 11 vil bidrage væsentligt til en ændring af trusselsbilledet for den kemiske tilstand i Øresund«. Med den trufne afgørelse lægger Miljøstyrelsen til grund, at materialet består af rent sand med et indhold af organisk materiale og miljøfarlige stoffer svarende til niveauet i det omgivende sediment i havnen, hvorfor krav om udtagning af prøver, der vil indebære ekstra omkostninger for ansøgeren (havnen), ikke vurderes at være nødvendige.

Klageren anfører over for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Miljøstyrelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af forureningsniveauet i havnesedimentet, der stammer fra et område med en kendt forurening af bromerede flammehæmmere (BDE) og kviksølv, sådan som det er forudsat ved klapbekendtgørelsens §§ 3 og 7. Nævnet afgrænser med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet sin prøvelse til spørgsmålene angående nyttiggørelse af det oprensede materiale, sedimentets forureningsgrad og klapningens betydning for opfyldelsen af de for vandområdet i vandområdeplanerne for 2. planperiode (2015-2021) opstillede miljømål samt tilladelsens gyldighedsperiode. Nævnet vurderer, at der ikke med klagen er fremkommet oplysninger om forhold, der kan føre til ændringer af førsteinstansens afgørelse. Nævnet lægger vægt på, at Kystdirektoratet, der efter kystbeskyttelseslovens § 16 b er den kompetente myndighed, ved stillingtagen til bypass og nyttiggørelse af sedimentet er blevet hørt i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling, samt at Kystdirektoratet har vurderet, at prioriteringen af behandlingsformerne, der er fastlagt i klapbekendtgørelsens § 3, kan fraviges, idet materialet ikke er egent til bypass eller nyttiggørelse, og det er omkostningsfuldt at tage materialet op på land med henblik på afvanding og evt. transport. I forhold til sedimentets forureningsgrad og optagningen hhv. klapningens betydning for målopfyldelse, der er fastlagt for de relevante vandområder, henviser nævnet til, at den kemiske status i vandområde 11 er oplyst at være »god«, og at materialet stammer fra en sejlrende, som jævnligt oprenses. Oprensningsmaterialet vil primært stamme fra den naturlige sedimentvandring langs kysten, og det kan derfor karakteriseres som upåvirket havbundsmaterialer uden mistanke om en punktforurening. Nævnet bemærker endvidere, at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for indhold af kviksølv og bromerede flammehæmmere i sediment i havmiljølovens bilag 2. For kviksølv er der fastsat vejledende aktionsniveauer for klapmateriale, men nævnet er enigt med Miljøstyrelsen i, at det ikke kan anses for sandsynligt, at det niveau af kviksølv, der vil være tale om i materialet fra sejlrenden, vil afvige væsentligt fra niveauet i sedimentet i området med klappladsen. Nævnet stadfæster derfor Miljøstyrelsens tilladelse, idet den dog ændrer gyldighedsperioden med henvisning til, at den indbragte klage efter havmiljølovens § 53 har haft opsættende virkning. Tilladelsen forlænges derfor med det, der svarer til nævnets sagsbehandlingstid.

Fodnoter

1

. Miljø- og Fødevareklagenævnet sagsnr. 19/00661.

2

. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er ikke baseret på en korrekt vurdering af, om der vil blive tale om en forringelse af vandområde 11, der tilføres sediment fra et vandområde 6, der både ift. den økologiske og den kemiske tilstand er på et helt anderledes niveau, idet den er dårligt/ringe, medens modtageområdet har en god tilstand. Nævnet fastslår herved, at der, uden at der er behov for at foretage en undersøgelse af sedimentet, kan foretages en vurdering af konsekvenserne af den tilladte klapning. Det er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, herunder den principielle dom C-461/13 Weser, der fastslår de strenge principper, der skal iagttages ifm. tilladelse til projekter, der kan have betydning for vandets kvalitet.