Entreprise – bygherrens biydelser – vandforbrug
Entreprise – entrepriseomfang – entydighedskrav
Entreprise – forsinkelse – godtgørelse/dagbodsansvar
Entreprenør berettiget til merbetaling for håndtering af våd jord og krydsende kabler og ledninger som følge af utilstrækkeligt udbudsmateriale. Forsinkelse fordelt mellem godtgørelsesperiode og dagbodsperiode. Unormalt stort vandforbrug til bortskylning af jordbakterier var entreprenørens ansvar.
En haveforening antog en entreprenør til at udføre kloakering, dræning og vandtilslutning. Efter færdiggørelsen anlagde entreprenøren voldgiftssag og nedlagde en betydelig betalingspåstand. Det blev ved særskilt kendelse (KFE 2018.128 VBA) fastslået, at haveforeningen ikke var forbruger, og haveforeningens afvisningspåstand blev således ikke taget til følge.
Entreprenøren fremsatte navnlig krav om merbetaling for jordarbejdet, grundvandssænkning, forlænget byggepladsdrift, krydsende kabler og ledninger og andre fordyrelser, hvorimod haveforeningen fremsatte modkrav i form af dagbodskrav og krav om betaling for et uforholdsmæssig stort vandforbrug til gennemskylning af vandledninger mv.
Det blev lagt til grund, at der var forekommet våd jord i et omfang, som entreprenøren ikke havde kunnet påregne ved tilbudsgivningen. Selv om bygherren havde pålagt entreprenøren at indbygge så meget som muligt med tilkendegivelse om at kunne leve med sætninger, var der bortkørt betydelige mængder, selv om entreprenøren ikke havde løftet bevisbyrden for, at alt havde været nødvendigt. Denne bevisbyrde blev lettet derved, at udbudsmaterialet og tilsynet ikke havde været optimalt. Der blev tilkendt entreprenøren en skønsmæssig merbetaling for håndtering af våd jord, ligesom der blev tilkendt skønsmæssig merbetaling for omkostningerne til håndtering af krydsende kabler og ledninger, som der ikke i udbudsmaterialet var givet nærmere oplysninger om ud over en henvisning til ledningsregisteret.
Entreprenøren, der ifølge udbudsmaterialet skulle tørholde udgravningerne for såvel overfladevand som grundvand, havde ikke godtgjort meromkostninger i den anledning ud over, hvad der allerede var betalt for.
Det blev lagt til grund, at entreprisen efter parternes aftale skulle afleveres den 15. marts 2017, men faktisk blev afleveret den 26. juni 2017, idet det ikke udskød afleveringen, at der var blevet fastsat frist for mangelsudbedring og blev anvendt tid på indhentning af myndighedsgodkendelse og gennemskylning af vandledningerne. Der var efter voldgiftsrettens vurdering grundlag for at tilkende entreprenøren yderligere tidsfristforlængelse til den 15. maj 2017 som følge af problemerne med håndtering af våd jord mv., således at entreprenøren for denne periode blev tilkendt godtgørelse for forlænget byggepladsdrift, men entreprenøren blev i konsekvens heraf pålagt dagbodsansvar for perioden 15. maj til 26. juni 2017.
Endelig blev det lagt til grund, at der i 2017 var afholdt et betydeligt ekstraforbrug af vand til gennemskylning af vandledninger for at fjerne jordbakterier, og at dette skyldtes forhold, som entreprenøren var ansvarlig for. Der blev tilkendt bygherren betaling for vandforbruget ud over det forbrug, der ville have været følgen af gennemskylning af det nye vandsystem i normalt omfang, hvilket var en bygherreleverance.
. KFE 2018.58 VBA, 2018.101 VBA og 2018.139 VBA, Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 76-78, og Torben Iversen: Entrepriseretten s. 130-32. Efter AB 92 havde en bygherre ikke pligt til at føre tilsyn (anderledes efter AB 18 § 28), men kendelsen viser en bemærkelsesværdig sammenhæng med udbudsmangler: Uklarheder i udbudsvilkårene kan i nogen grad afhjælpes ved et omhyggeligt tilsyn, men forværres ved et mangelfuldt tilsyn.
. KFE 2019.97 VBA, Hørlyck s. 386 f. og Torsten Iversen s. 470 f.
. Hørlyck s. 197-99 og 219 f. og Torsten Iversen s. 159 f. og 190 f. Kendelsen kan ikke tages til indtægt for, at det som udgangspunkt er bygherren, der skal betale for vandforbrug under byggeriet – udgangspunktet er tværtimod, at det er entreprenørens biydelse at betale for strøm og vand mv. – men som det fremgår, er det i dette tilfælde blevet opfattet som bygherrens biydelse at betale det normale og dermed forventelige vandforbrug, som vel også har været vanskeligt at adskille fra haveejernes vandforbrug uden sammenhæng med anlægsarbejderne.