KFE 2020.40 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 5.2.2020 i sag nr. C‑14978)
i Kendelser om Fast EjendomEntreprise – dagbøder – nedsættelse
Entreprise – ekstraarbejder – bevisbyrde
Bygherren havde bevisbyrden for tilbagesøgning af betaling for ekstraarbejde i henhold til aftale med forbehold. Dagbodsbeløb på mere end en tredjedel af kontraktsummen kunne ikke kræves nedsat.
En entreprenør havde i totalentreprise påtaget sig en nedrivnings- og ombygningsentreprise for ca. 36,5 mio. kr. ekskl. moms. Der var aftalt to dagbodsudløsende terminer, der knyttede sig til lejervirksomheders indflytning. Disse terminer blev ikke overholdt, og efter langvarige forhandlinger indgik parterne en forligsaftale, der bl.a. indebar ændrede dagbodsudløsende terminer. Efter færdiggørelsen tilbageholdt bygherren et betydeligt beløb, og entreprenøren anlagde voldgiftssag med påstand om betaling af dette og betaling for ekstraarbejder. Bygherren påstod sig tilkendt et betydeligt dagbodsbeløb samt erstatning til dækning af mangelsudbedring.
Der fandtes kun ført bevis for et enkelt krav for ekstraarbejde, hvor bygherren havde underskrevet aftaleseddel under forbehold om tilbagesøgning. Bygherren havde bevisbyrden for tilbagesøgningskravet, og denne bevisbyrde var ikke løftet.
Bortset fra et enkelt krav var der ikke ført bevis for mangler.
Bygherrens dagbodskrav i forhold til de ved forligsaftalen fastsatte ændrede terminer kunne som udgangspunkt opgøres til 13,4 mio. kr. Aftalelovens § 36 (urimelige aftaler) og andre synspunkter kunne ikke føre til nedsættelse af dette dagbodsbeløb under hensyn til, at forligsaftalen skulle gøre op bl.a. med de opståede forsinkelser, at entreprenøren havde været bekendt med, at færdiggørelse hastede, og at der ikke var godtgjort noget særligt grundlag for forsinkelserne.
Fodnoter
. Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 272 f., samme: Totalentreprise, 5. udg. s. 191, samme: Bevisbyrden s. 83 ff. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 381. Der er ikke tvivl om, at entreprenøren som den, der fremsætter krav, som udgangspunkt skal løfte bevisbyrden, men det er bemærkelsesværdigt, at kendelsen fastslår, at når bygherren indgår en aftale om betaling mod tilbagesøgningsforbehold, er det bygherren som kravfremsætter, der skal løfte bevisbyrden.
. Hørlyck: Entreprise s. 417-21, samme: Totalentreprise s. 255 og Torsten Iversen s. 512 f. Kendelsen bekræfter, at der i retspraksis ikke er nogen tilbøjelighed til at nedsætte selv meget store dagbodskrav, og dette gør sig særligt gældende i totalentreprise som følge af totalentreprenørens særlige planlægnings- og styringsforpligtelse.