KFE 2020.172 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 24.6.2020 i sag nr. C-13532)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – entrepriseomfang – entydighedskrav

Entreprise – mangler – årsagsforbindelse

Entreprise – rådgivningsansvar – anbefaling

Entreprenør var ikke ansvarlig for omkostninger til omlægning af brostensbelægning, da udførelsesfejl ikke var skadesårsag. Rådgiver ej heller ansvarlig, da der var valgt en anden løsning end den anbefalede. Entreprenør fik merbetaling for omlægning af kabler, da disses placering ikke var tilstrækkelig entydigt oplyst.

En rådgivende ingeniør udarbejdede for en kommune et projekt for etablering af ny brostensbelægning mv. i en bygade. I et notat og ved power points havde ingeniøren gennemgået fordele og ulemper ved sætning af brosten i henholdsvis beton og grus. Det førstnævnte alternativ var blevet anbefalet, og ingeniøren havde tilkendegivet, at der som minimum blev foreslået sætning i grus, men dog i betonplade i alle kryds og udvalgte større overkørsler.

Kommunen valgte at sætte stenene i grus for at muliggøre fornyelse og vedligeholdelse af forsyningsledninger i gaden.

Efter overtagelsen reklamerede kommunen over mangelfuld bæreevne og mangelfuld fastholdelse af brostenene, hvilket efter kommunens opfattelse var forårsaget af forskellige udførelsesfejl og af, at ingeniøren ikke havde advaret mod at sætte stenene i grus. Kommunen anlagde efterfølgende voldgiftssag mod entreprenøren og rådgiveren med påstand om erstatning af skønnede omkostninger til forøget vedligeholdelse og 40 % af omkostningerne til omlægning af brostensbelægningen baseret på, at denne ifølge syn og skøn havde en tilsvarende kortere levetid sammenlignet med det sædvanlige. For så vidt angår ingeniøren blev kravet dog begrænset til det udbetalte honorar i henhold til en aftalt ansvarsbegrænsning. Entreprenøren fremkom under sagen med en række krav om betaling for ekstraarbejder.

Det fremgik af skønserklæringer, at brostensbelægningen i en række henseender afveg fra projektmaterialet, men at disse afvigelser var opstået efter afleveringen eller var godkendt og i intet tilfælde påtalt i afleveringsprotokollen.

Levetidsnedsættelsen skyldtes ikke de kritiserede forhold ved arbejdets udførelse, men valget af at nedsætte brostenene i grus, hvilket indebar manglende stabilitet og dårligere bæreevne. Entreprenøren blev som følge deraf frifundet.

For så vidt angår ingeniøren måtte der lægges vægt på, at denne havde anbefalet løsningen med sætning i beton og klart redegjort for ulemperne ved sætning i grus. Da det ikke kunne pådrage ingeniøren ansvar for den løsning, som kommunen besluttede, som følge af at ingeniøren tog denne til efterretning, blev også ingeniøren frifundet.

Nogle af entreprenørens krav om betaling for ekstraarbejder drejede sig om kontraktarbejde, men krav om betaling for merarbejde i forbindelse med omlægning af kabler blev taget til følge, idet merarbejdet var forårsaget af at udbudsmaterialet ikke indeholdt tilstrækkeligt entydige oplysninger om kablers placering mv.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 481, og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 577. Det var med voldgiftsrettens begrundelse uden betydning, om de kritiserede udførelsesforhold var udtryk for mangler, idet der ikke var årsagsforbindelse.

2

. Gjedde-Nielsen og Lykke Hansen: ABR 89, 3. udg. s. 180-82, og Torsten Iversen s. 806 f. Det er bemærkelsesværdigt, at frifindelsen af rådgiveren ikke forudsatte en udtrykkelig advarsel mod den løsning, bygherren valgte, da bygherren var tilstrækkeligt informeret.

3

. Foran s. 78 med note 1.