KFE 2020.167 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 22.6.2020 i sag nr. C-14073)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – mangler – opgørelse

Entreprise – mangler – vedhæftning

Pålimet trægulvs manglende vedhæftning var ansvarspådragende for entreprenøren. Erstatning opgjort som omkostningen til udskiftning med aftalt gulvtype med tillæg af genhusning af personale og byggeledelse ved bygherrens datterselskab.

En entreprenør havde påtaget sig som hovedentreprenør at opføre en bygning til forskningsformål. I projektet indgik gulve af træklodser, der skulle pålimes et undergulv af flydemørtel udlagt på beton. Der skulle være natkøling. Under udlægningen af flydemørtel var der skybrud. Bygningen blev afleveret i oktober 2010, og der blev i begyndelsen af 2011 konstateret afspring af træklodser på en del af gulvet som følge af separation af flydemørtellaget med svag overflade til følge forårsaget af vandindtrængen. Entreprenøren foretog afhjælpning heraf, men allerede medio 2011 skete der yderligere afspring af træklodser, som entreprenøren afslog at afhjælpe. Bygherren flyttede medarbejderne til lejede pavilloner og iværksatte udskiftning af klodsgulvene inklusive den allerede reparerede del til gulve af polyurethan. Bygherren krævede sine omkostninger erstattet af entreprenøren og totalrådgiveren.

Årsagerne til mangler i form af afspring af træklodser – der havde et sådant omfang at udskiftning af gulvene bortset fra den allerede omlagte del var nødvendig – fandtes at være separation af flydemørtelen i strid med god håndværksmæssig praksis samt for svag styrke af flydemørtelen. Da klodsgulvet måtte anses for egnet til bygningen, og da natkølingen ikke vurderedes at ville have forårsaget skader, såfremt der ikke havde været konstateret stedvis svag overflade af flydemørtelen, skyldtes de konstaterede mangler udførelsesfejl, som entreprenøren var ansvarlig for, hvorimod der ikke var godtgjort fejl ved projekteringen.

Bygherren fandtes berettiget til erstatning af omkostningerne til udskiftning af gulvet svarende til den aftalte kontraktsydelse, dog med undtagelse af den del af gulvet, hvor entreprenøren allerede havde foretaget afhjælpning, idet der derefter ikke havde været problemer med denne del af gulvet. Bygherren var endvidere berettiget til at få erstattet omkostningerne til nødvendig genhusning af medarbejderne, idet sikkerhedshensyn og udbedringens omfang gjorde det nødvendigt at rømme bygningen. Endelig blev bygherren tilkendt nødvendige omkostninger til byggeledelse, idet den omstændighed, at byggeledelsen blev udført af et datterselskab, ikke medførte, at udgiften måtte anses som intern.

Fodnoter

1

. Gjedde-Nielsen og Lykke Hansen: ABR 89, 3. udg. s.193 ff., Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 479-81, og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 577-82 og 794-96.

2

. Hørlyck s. 529-36 og Torsten Iversen s. 626 f. Det er bemærkelsesværdigt, at erstatning af genhusningsomkostningerne som en del af afhjælpningen (også) blev begrundet med et hemmeligholdelseshensyn i forbindelse med bygningsdriften. Voldgiftsrettens bemærkning om, at byggeledelse ved et datterselskab ikke var en intern udgift, udelukker utvivlsomt ikke, at der efter omstændighederne kan gives erstatning til dækning af nødvendige omkostninger til afhjælpning udført af bygherrens egne folk.