KFE 2020.143 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 10.6.2020 i sag nr. C-14217)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – entreprenørprojektering – omfang

Entreprise – entrepriseomfang – entydighedskravet

Entreprise – entrepriseomfang – projektering

Entreprise – rådgiveransvar – reklamation

Underentreprenør, der skulle projektere stålspær, havde påtaget sig den samlede projektering, men hovedentreprenøren, der havde vildledt, skulle betale en del af fordyrelsen. For sen reklamation i forhold til rådgiver.

En hovedentreprenør antog en underentreprenør til smedeentreprisen på et nybyggeri, hvori indgik en butik med stålspær, som underentreprenøren skulle projektere, dimensionere og levere. I udbudsmaterialet indgik en tegning: Plan, opstalter og principper for gitterspær. Det fremgik af udbudsmaterialet, at den endelige dimensionering af gitterspær skulle foretages af leverandøren, altså underentreprenøren, der skulle overholde hovedgeometrien og havde ansvaret for opdatering af samlingsdetaljer. Der var angivet en maksimal nedbøjning for gitterspær og »Belastninger iht. Dokument A Konstruktionsdokumentation«. Den nævnte A-konstruktionsdokumentation var ikke en del af udbudsmaterialet, men tilgik underentreprenøren, inden der skulle afgives tilbud. Spærene blev ikke projekteret i forbindelse med tilbudsafgivningen.

Efterfølgende blev nedbøjningskravet ændret, således at der kunne accepteres en større nedbøjning, og højden på gitterspærene blev forøget. På baggrund af den efterfølgende projektering opgjorde underentreprenøren en forøgelse af stålmængden med ca. 100 % og krævede en merbetaling på ca. 2 mio. herfor samt for ændrede svejsninger og ekstra beregninger. Underentreprenøren gjorde gældende kun at have påtaget sig færdigprojekteringen og -dimensioneringen. Hovedentreprenøren, der gjorde gældende, at underentreprenøren havde påtaget sig den fulde projektering og dimensionering, betalte ca. 260.000 kr., hvorefter underentreprenøren anlagde voldgiftssag med påstand om betaling af det resterende krav.

Underentreprenøren fandtes at have påtaget sig den egentlige projektering og ikke blot færdigprojekteringen, således at det som udgangspunkt var underentreprenørens risiko, at de forudsætninger, som tilbuddet var afgivet under, ikke viste sig at holde. Den tegning af gitterspær, som indgik i udbudsmaterialet, indeholdt imidlertid direkte vildledende oplysninger om stålprofilernes spærhoved/fod, hvilket måtte anses som en uklarhed ved projektmaterialet, jf. AB 92 § 2, stk. 2, og denne uklarhed havde medvirket til at lede underentreprenøren mod et fejlagtigt resultat.

Hovedentreprenøren blev derfor pålagt en del af risikoen for fordyrelsen i forhold til det forudsatte svarende til skønsmæssigt 400.000 kr. ud over det allerede betalte.

Hovedentreprenørens tekniske rådgiver, som hovedentreprenøren havde adciteret med påstand om friholdelse, blev frifundet som følge af forsinket reklamation, jf. ABR 89 pkt. 6.2.3.2, idet det ikke kunne dokumenteres, at der var reklameret forud for anlæggelsen af adcitationssagen.

Fodnoter

1

. KFE 2018.58 VBA, Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 225 f., og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 421-35. Kendelsen forudsætter, at hvis en entreprenør har påtaget sig en projekteringsforpligtelse, afklares omfanget ud fra entrepriseretlige regler. I så henseende er retsstillingen ikke blevet ændret ved AB 18 § 17.

2

. Gjedde-Nielsen og Lykke Hansen: ABR 89, 3. udg. s. 302 f., og Torsten Iversen s. 837 f.