KFE 2020.105 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 20.3.2020 i sag nr. C-15072)
i Kendelser om Fast EjendomEntreprise – mangler – materialer
Entreprise – materialeansvar – formålsuegnethed
Entreprise – totalentreprise – materialeansvar
Entreprise – udviklingsskade – byggetidens viden
Totalentreprenør havde valgfrihed med hensyn til vindspærreplader, men dennes underleverandør traf i april/maj 2014 beslutning om anvendelse af MgO-vindspærreplader, der senere viste sig uegnede. Totalentreprenøren var ansvarsfri, da der på dette tidspunkt var grundlag for at anse pladerne som egnede.
En entreprenør påtog sig i december 2013 at opføre et aktivitetshus i totalentreprise. Der skulle i henhold til udbudsmaterialet etableres en let ventileret træfacade med vindplader, der alene var beskrevet som »kl. 1 beklædning«. Totalentreprenøren gik ud fra, at totalentreprenørens underleverandør leverede elementer med vindspærreplader af fibercement, men det viste sig efterfølgende, at leverandøren i april/maj 2014 havde indbygget MgO-plader, som er uegnede til anvendelse i det danske klima.
Det måtte lægges til grund, at totalentreprenøren havde haft frit materialevalg, forudsat at kravet om 1. klasses beklædning blev overholdt, idet det ikke kunne føre til andet, at totalentreprenøren havde aftalt anvendelse af fibercementplader med sin leverandør, men totalentreprenøren hæftede for leverandørens beslutning.
Da beslutningen om anvendelse af MgO-plader blev truffet efter offentliggørelsen af BYG-ERFA blad (21) 13227 den 27. december 2013, men inden der var fremkommet faglige advarsler mod anvendelsen, blev totalentreprenøren frifundet.
Fodnoter
. Hørlyck: Entreprise, 8. udg. s. 491 f., og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 595.
. Dette er den 8. kendelse i MgO-sagskomplekset. Retspraksis ligger fortsat fast. Nærværende kendelse svarer til KFE 2019.101 VBA. I øvrigt henvises til den 7. kendelse foran s. 19 med note 1 samt til Hørlyck: Totalentreprise, 5. udg. s. 154-56, 294-299 og 305 f.