KFE 2020.10 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhedskendelse af 27.1.2020 i sag nr. C-14438)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – forældelse – modregning

Entreprise – reklamation – honorarfortabelse

Bygherren kunne ikke kræve honorarfortabe/se som følge af fejl og forsømmelse hos rådgiveren, da der var reklameret for sent, men bygherren kunne modregne med ikke forsikringsdækkede erstatningskrav, selv om de var forældede, da modkravene var konnekse.

En rådgiver havde påtaget sig at bistå en bygherre med en byggesag. Der var aftalt fast honorar, dog således at der som tillæg skulle betales 50.000 kr. ekskl. moms for hver måned, byggetiden oversteg 5 måneder. Byggeriet gik ikke godt og blev meget forsinket, og ved voldgiftskendelse blev en entreprenør pålagt at betale bygherren et dagbodsbeløb, der dog blev nedsat, fordi forsinkelsen også skyldtes andre forhold end entreprenørens forsinkelse.

Ved aftale mellem bygherren og rådgiverens ansvarsforsikring blev der betalt en samlet erstatning, dog med fradrag af selvrisiko på 50.000 kr. pr. skade, ligesom nogle skader var så små, at de var under selvrisikoen. Tilsammen fik bygherren ikke dækket et erstatningsbeløb på 347.440 kr.

Rådgiverens selskab gik konkurs, men rådgiveren personligt (selskabets tidligere ejer) købte ubetalte fordringer mod bygherren af konkursboet.

En faktura vedrørende projektændringer kunne ikke tages til følge, idet det ikke var godtgjort, at bygherren havde bestilt ekstraarbejde.

Restkravet drejede sig om de aftalte tillæg på 50.000 kr. ekskl. moms pr. måned ud over 5 måneders byggetid, i alt 437.500 kr. inkl. moms. Bygherren gjorde bl.a. gældende, at rådgiveren havde fortabt retten til honorar som følge af fejl og forsømmelser, og at der kunne modregnes med det erstatningskrav, som ikke var blevet dækket af forsikringsselskabet.

Det fremgår af ABR 89 pkt. 6.2.3.2, at en bygherre mister retten til at gøre en rådgiver ansvarlig, hvis der ikke reklameres, så snart bygherren er eller bør være blevet opmærksom på kravet. Som følge af for sen reklamation var bygherren afskåret fra at påberåbe sig, at rådgiveren som følge af fejl og forsømmelser havde mistet sit honorarkrav.

Da det erstatningskrav, der ikke var betalt af forsikringsselskabet, var blevet anmeldt i konkursboet, hvor der dog ikke var dækning til simple fordringer, kunne kravet modregnes i den fordring, som rådgiveren havde erhvervet fra konkursboet, og da krav og modkrav var konnekse, var modkravet ikke forældet.

Fodnoter

1

. Kendelsen i sagen mod entreprenøren er KFE 2018.96 VBA.

2

. Gjedde-Nielsen og Lykke Hansen: ABR 89, 3. udg. s. 301-306, og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 837 f. Det forudsættes i kendelsen, at der er den samme reklamationspligt, hvad enten der fremsættes krav om honorarfortabelse eller om erstatning.

3

. Se foran s. 4 med note 1.