Juristen

ISSN:
0107-699X
Forlag:
Djøf Forlag
Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Omslag Juristen
Adgang til fuld tekst

Forældreegnethed med særligt fokus på sager om assisteret reproduktion

Forfatter:
Caroline Adolphsen
Udgivet (print):
12 Jul 2023

I artiklen behandles spørgsmålet om forældreegnethedsvurderinger i sager, hvor en eller flere ansøgere ønsker at få et barn ved assisteret reproduktion. Spørgsmålet behandles i en forvaltningsretlig, herunder menneskeretlig ramme, med udgangspunkt i de kriterier, der gælder, når det skal afgøres, om et barn skal tvangsfjernes.

Internationale politiaktioner mod krypterede kommunikationsnetværk – EncroChat-aktionen i et dansk perspektiv

Forfatter:
Lene Wacher Lentz
Udgivet (print):
12 Jul 2023

Politiets efterforskning udfordres af, at forbrydere kommunikerer via krypterede netværk, der ikke lagrer data, som dermed ikke kan udleveres til politiet. I en opsigtsvækkende aktion har politimyndigheder i et internationalt samarbejde hacket sig ind i kommunikationsnetværket EncroChat og efter længere tids overvågning slået til mod de mistænkte, hvilket har ført til anholdelser og beslaglæggelser i en række lande. En sådan aktion, der omfatter alle brugere af netværket, rejser flere retssikkerhedsmæssige spørgsmål. I artiklen undersøges retsplejelovens regulering af en sådan metode og aspekterne ved i en dansk kontekst at bruge beviserne indhentet af andre landes myndigheder. Der inddrages et menneskeretligt perspektiv om forsvarerens ret til indsigt i politiets sikring og behandling af store datamængder, jf. EMRK artikel 6.

Delegation af lovgivningskompetence til kommunale myndigheder

– med særligt fokus på beskatning

Forfatter:
Søren Rams Rasmussen
Udgivet (print):
12 Jul 2023

Delegation til kommunale myndigheder rejser en række særspørgsmål vedrørende lovgivningsmagtens kompetence. I artiklen undersøges – med særligt fokus på beskatning – den statsretlige baggrund for delegation til kommunale myndigheder. Det undersøges, i hvilket omfang der kan opstilles kriterier for lovgivningsmagtens delegationsadgang, og hvilken statsretlig betydning sådanne kriterier har. Som en perspektivering til artiklens emne inddrages selv- og hjemmestyreordningerne i Grønland og på Færøerne.

Branchehenvisningsbestemmelser i erhvervsreguleringen

Forfatter:
Christian Frier
Udgivet (print):
11 Apr 2023

Artiklen beskæftiger sig med henvisninger til brancheregler i den del af lovgivningen, som er rettet mod erhvervslivet. Det omfatter forskelligt materiale udarbejdet af andre end lovgivningsmagten, hvilket medfører visse metodiske udfordringer ved fastlæggelsen af gældende ret. Udbredelsen af bestemmelser i erhvervsreguleringen, som indeholder sådanne henvisninger, giver også anledning til principielle diskussioner, herunder om brancheregler er egnede i lovgivningen. Det konkluderes i artiklen, at brancheregler udgør et væsentligt bidrag til styringen af erhvervslivet. Men de forskellige henvisningspraksisser, som eksisterer på tværs af sektorlovgivninger, udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring.

Retsgrundlag for efterretningstjenester i en ny tid

Forfatter:
Pernille Boye Koch
Udgivet (print):
11 Apr 2023

Nye retsgrundlag for de danske efterretningstjenester er i støbeskeen. Der kan næppe herske tvivl om, at sådanne nye lovregler bliver nødt til at forholde sig mere direkte til efterretningstjenesternes nye arbejdsformer foranlediget af den teknologiske udvikling. Det følger således af nyere principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der skal indarbejdes en række mere konkrete retsgarantier i de nationale retsgrundlag, hvis efterretningstjenesternes aktiviteter fortsat skal være i overensstemmelse med retten til privat- og familieliv i EMRK art. 8. I artiklen analyseres den nye retspraksis, idet der særligt sættes fokus på kravene til efterretningstjenesternes indhentning af rådata og udveksling af sådanne data med andre landes efterretningsaktører.

Gælder forvaltningsretten for private?

Forfatter:
Rasmus Grønved Nielsen
Udgivet (print):
11 Apr 2023

Artiklen tager stilling til, om private kan siges at være forpligtede af forvaltningsretlige regler som hævdet af Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen, 2022, s. 128 ff. Terkelsen og Mørup præsenterer en tese om, at visse materielle forvaltningsretlige regler, herunder hjemmelskravet og grundsætningerne om saglighed og lighed, finder anvendelse, når private træffer afgørelser. Her tænkes ikke snævert på delegation, men efter omstændighederne også f.eks. dispositioner foretaget af forsyningsvirksomheder, andelsselskaber og foreninger. Herved ændres forvaltningsrettens anvendelsesområde fundamentalt i forhold til den traditionelle opfattelse. Artiklen problematiserer tesen og påpeger navnlig, at den ikke finder fornøden teoretisk eller retskildemæssig støtte. I forlængelse heraf præsenteres en række alternative forklaringsmodeller på den foreliggende praksis, herunder 1) at private kan siges at være middelbart forpligtet af forvaltningsretlige krav gennem vilkårsfastlæggelse for tilladelser mv., 2) at private organer kan være underlagt grundlæggende saglighedskrav som følge af monopolstatus og/eller i kraft af forenings- og andelsretlige normer for medlemsrelationer, og 3) at lovgivningsmagten kan fastsætte udtrykkelige krav til private, herunder krav der svarer til eller minder om forvaltningsretlige grundsætninger, ligesom visse skranker generelt må antages at gælde for private organer med et betroet offentligt mandat, f.eks. Advokatsamfundet. Disse modeller dækker over komplekse retlige mekanismer, der ikke kan reduceres til et synspunkt om, at forvaltningsretten gælder for private. Til sidst anvises en række teoretiske perspektiver på udviklingen af en »privat« forvaltningsret med afsæt i EU-rettens påvirkning, det offentliges stigende brug af privatretlige organisationsformer samt forskellige forestillinger om »private administrative law« i den internationale litteratur. Det påpeges, at der er behov for mere retsvidenskabelig forskning udi i de juridiske randområder, som artiklen betræder.

Formuebeskatning i Danmark

– Aktuel debat om en gammel kending

Forfatter:
Peter Koerver Schmidt
Udgivet (print):
11 Apr 2023

I de senere år er interessen for at anvende formuebeskatning til at bekæmpe stigende ulighed i samfundet blusset op igen. På den baggrund genbesøges de tidligere gældende danske regler om formuebeskatning, med henblik på at undersøge, hvorvidt der heraf kan drages en lære, som kan berige nutidens debat. Med andre ord er artiklens primære formål at revitalisere de danske erfaringer med formueskat i lyset af nyere studier og litteratur. Det konkluderes, at dagældende danske formueskatteregler led af en række retssikkerhedsmæssige svagheder, navnlig i relation til spørgsmål om legalitet, ligebehandling og forudsigelighed. Såfremt der igen måtte opstå et politisk ønske om at indføre formueskat i Danmark, er det således påkrævet, at reglerne udformes med stor omhyggelighed.

Databeskyttelsesforordningens personoplysningsbegreb

Betydningen af begrebets fire krav og det retlige samspil herimellem

Forfatter:
Kasper Bjerre Hendrup Andersen
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Personoplysningsbegrebet i databeskyttelsesforordningen stiller fire kumulative krav, som skal være opfyldt, før en information er en personoplysning: informations-, relations-, identifikations- og personkravene. Artiklen undersøger betydningen af de fire krav for personoplysningsbegrebet og det retlige samspil herimellem. Den konkluderer, at personoplysningsbegrebet i realiteten bestemmes af kravet om relation mellem information og person og kravet om, at personen skal være identificeret eller identificerbar.

Højesteret i krig

– Hvornår er Danmark ansvarlig for menneskerettighedsbrud begået af andre stater under internationale militære operationer?

Forfatter:
Peter Vedel Kessing
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Danmark har i de seneste årtier med bred opbakning fra Folketinget ført en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og udsendt danske soldater til en række internationale militære operationer i verdens brændpunkter som deltagere i en militærkoalition. Danske soldater har været – og vil også fremover komme – i krig. En krig, der har bredt sig til de danske retssale. Artiklen belyser og drøfter Højesterets praksis for, hvornår danske soldater kan blive erstatningsansvarlige for menneskerettighedsbrud begået af koalitionspartnere under internationale militære operationer.

Fodnoter

1

. Jf. Ole Wæver, Danmark i krig, igen og igen, i Peter Vedel Kessing & Andreas Laursen, Robust Mandat – juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. århundrede, DJØF, 2016, s. 19-41.

2

. Om såkaldt »lawfare«, hvor krigen også udkæmpes med retlige standarder i retslige processer, se bl.a. David Kennedy, Of War and Law, 2006, Princeton University Press.

Problemet med den ubekymrede retlige transplantation

Forfatter:
Bárður Larsen
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Der er i litteraturen om retlige transplantationer to yderpositioner, nemlig mellem dem, som mener, at transplantationer er den vigtigste kilde til retlige ændringer, og omvendt dem, der ser transplantationer som overfladefænomener, idet retten i dyb og bred forstand er så forankret i kultur og samfundsmæssig kontekst, at transplantationer alene kan lede til overfladiske ændringer. Selv om kultur og samfundsmæssig kontekst har betydning, er der empiriske undersøgelser, som tyder på, at transplantationers succes er afhængig af, om man i modtagersamfundet har engageret sig i en kritisk og deliberativ læringsproces, hvor alternativer har været undersøgt og diskuteret. Færøsk praksis med lovgivning og etablering af retlige institutioner synes omvendt overvejende præget af en ubekymret proces, hvor retlige ordninger uden kritisk evaluering transplanteres fra det danske statslige system. Med denne tendens risikeres, at det transplanterede ikke bliver godt forstået og mere kommer frem til modtagersamfund i form end indhold. Lagtingets ombudsmand, som blev etableret på Færøerne omkring årtusindskiftet med Folketingets ombudsmand som forbillede, fremhæves som et sådant eksempel. En vigtig forklaring på disse forhold er, at færøske jurister er dansk uddannede og derfor ser sig som del af et dansk juridisk fortolkningssamfund. Kun fremtiden kan vise, om den nyligt etablerede færøske juridiske uddannelse vil ændre disse forhold og forme en fremtidig færøsk jurist, som, i nogen grad, ser sig som del af et færøsk fortolkningssamfund.

Dyrevelfærd i naturnationalparker og andre indhegnede arealer

Forfatter:
Søren Stig Andersen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Udsætning af store græssende dyr på indhegnede områder som led i rewilding mv. har givet anledning til ophedet debat. »Statsfinansieret dyremishandling« kaldte modstandere det, da der i 2021 blev vedtaget en mulighed for at undtage naturnationalparker fra dyrevelfærdslovens generelle omsorgsnorm og kravet om jævnligt at tilse dyrene. Omvendt taler almindelige lovfortolkningsprincipper for, at tilsvarende dyrehold uden for naturnationalparkerne herefter må anses for ulovlige. I denne artikel ses der nærmere på regelgrundlaget, herunder med en kritisk analyse af, i hvilket omfang de regler, der tillader konventionel animalsk produktion, udelukker hold af fritgående græssere på indhegnede arealer.

Erstatning til forbigået tilbudsgiver

– En analyse af tendenser i praksis med udgangspunkt i Eksponent-sagen

Forfattere:
Rasmus Arler Bogetoft
og
Rasmus Horskjær Nielsen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Tilbudsgivers adgang til erstatning er en central del af retshåndhævelsen ved ordregivers brud på udbudsloven. Mens der er en relativt omfattende praksis og teori om, hvornår tilbudsgiver kan få erstatning, er der en begrænset forståelse for, hvordan erstatningen kan udmåles. Med udgangspunkt i Eksponent-sagen bruger vi en relativt simpel kontrafaktisk analyse til at belyse nogle centrale tendenser i praksis, navnlig hvor erstatningen udmåles med udgangspunkt i den forbigåede tilbudsgivers dækningsbidrag, og hvor denne erstatning nedsættes med henvisning til tilbudsgivers kapacitetsomkostninger. Vi viser, at en formularisk brug af dækningsbidraget dels underkompenserer, dels overkompenserer skadelidte, og at mere grundige overvejelser om tilbudsgivers kapacitetsomkostninger kan være løsningen på dette problem.

Logning af teledata – balancen mellem hensynet til kriminalitets­bekæmpelse og borgerens privatliv

Forfattere:
Tanja Kammersgaard Christensen
og
Lene Wacher Lentz
Udgivet (print):
15 Sep 2022

EU-Domstolen (EUD) har i en række domme forholdt sig til logning af teledata: I hvilket omfang må medlemsstaterne pålægge teleselskaberne at registrere data om borgernes telekommunikation til brug for politiets senere efterforskning af strafbare forhold? Domstolen har fastslået, at logning skal være undtagelsen, ikke hovedreglen, af hensyn til beskyttelsen af borgernes privatliv. Den danske logningspligt blev ændret ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022. I denne artikel undersøges, om den nye regulering er i overensstemmelse med retspraksis fra EUD og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Der rettes et kritisk blik på, at der på flere punkter er lagt op til en modstrid med de internationale anvisninger for beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Således kunne der allerede en uge efter ikrafttræden af de nye regler, konstateres en åbenbar modstrid med EU-retten, således at retsplejelovens regler om adgang til de lagrede teledata ikke længere kunne anvendes.

 

 

Medlemmer af det faste peer review panel

 

Medlemmerne er følgende:

Redaktør:

Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende)

Peer review-panel:

  • Advokat, ph.d. Rass Holdgaard, Kammeradvokaten
  • Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen, Højesteret
  • Højesteretsdommer Oliver Talevski, Højesteret
  • Professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet

Der benyttes tillige andre fagkyndige personer ad hoc til at foretage peer review.

  • Luk
  • Udvid