Juristen

Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Adgang til fuld tekst

Udsætning af store græssende dyr på indhegnede områder som led i rewilding mv. har givet anledning til ophedet debat. »Statsfinansieret dyremishandling« kaldte modstandere det, da der i 2021 blev vedtaget en mulighed for at undtage naturnationalparker fra dyrevelfærdslovens generelle omsorgsnorm og kravet om jævnligt at tilse dyrene. Omvendt taler almindelige lovfortolkningsprincipper for, at tilsvarende dyrehold uden for naturnationalparkerne herefter må anses for ulovlige. I denne artikel ses der nærmere på regelgrundlaget, herunder med en kritisk analyse af, i hvilket omfang de regler, der tillader konventionel animalsk produktion, udelukker hold af fritgående græssere på indhegnede arealer.

Erstatning til forbigået tilbudsgiver

– En analyse af tendenser i praksis med udgangspunkt i Eksponent-sagen

Tilbudsgivers adgang til erstatning er en central del af retshåndhævelsen ved ordregivers brud på udbudsloven. Mens der er en relativt omfattende praksis og teori om, hvornår tilbudsgiver kan få erstatning, er der en begrænset forståelse for, hvordan erstatningen kan udmåles. Med udgangspunkt i Eksponent-sagen bruger vi en relativt simpel kontrafaktisk analyse til at belyse nogle centrale tendenser i praksis, navnlig hvor erstatningen udmåles med udgangspunkt i den forbigåede tilbudsgivers dækningsbidrag, og hvor denne erstatning nedsættes med henvisning til tilbudsgivers kapacitetsomkostninger. Vi viser, at en formularisk brug af dækningsbidraget dels underkompenserer, dels overkompenserer skadelidte, og at mere grundige overvejelser om tilbudsgivers kapacitetsomkostninger kan være løsningen på dette problem.

EU-Domstolen (EUD) har i en række domme forholdt sig til logning af teledata: I hvilket omfang må medlemsstaterne pålægge teleselskaberne at registrere data om borgernes telekommunikation til brug for politiets senere efterforskning af strafbare forhold? Domstolen har fastslået, at logning skal være undtagelsen, ikke hovedreglen, af hensyn til beskyttelsen af borgernes privatliv. Den danske logningspligt blev ændret ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022. I denne artikel undersøges, om den nye regulering er i overensstemmelse med retspraksis fra EUD og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Der rettes et kritisk blik på, at der på flere punkter er lagt op til en modstrid med de internationale anvisninger for beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Således kunne der allerede en uge efter ikrafttræden af de nye regler, konstateres en åbenbar modstrid med EU-retten, således at retsplejelovens regler om adgang til de lagrede teledata ikke længere kunne anvendes.

Forfatter:

Artiklen er baseret på en analysere af 15 forvaltningsafgørelser fra Regionsrådene efter sundhedslovens § 46, stk. 2, som er modtaget via aktindsigt, hvor sundhedsvidenskabelige forskere har anmodet om adgang til patientjournaloplysninger til brug for udvikling af kunstig intelligens. Formålet er at klarlægge, hvad der lægges vægt på i afgørelser om adgang til oplysninger fra patientjournaler, når formålet er udvikling af kunstig intelligens. Artiklen viser, at Regionsrådenes afgørelser om adgang til patientdata balancerer et benyttelsesaspekt (den forskningsmæssige og samfundsmæssige interesse i forbedret patientbehandling og diagnosticering) og et beskyttelsesaspekt (fortrolighedshensyn). GDPR-kravene om formålsbegrænsning og dataminimering indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et »konkret forskningsprojekt« af »væsentlig samfundsmæssig interesse«, og i den forvaltningsretlige skønsudøvelse af, om patientdata kan videregives. Det synes ikke altid klart, hvornår vurderingen foretages efter sundhedsloven eller GDPR. Der synes endvidere ikke at være en fast praksis mellem Regionerne, navnlig i forhold til fortolkningen af dataminimering. Fortolkningen af kravene om formålsbegrænsning og særligt dataminimering sammenholdt med fortolkningen af sundhedslovens krav om »konkret forskningsprojekt« kan udgøre en udfordring for forskerne i forhold til at indsamle større datamængder til f.eks. eksplorativ forskning og træning af modeller, herunder adgangen til en kontrolgruppe.

Parallel distribution og andre hybride omsætningsformer

– om vertikal og horisontal informationsdeling i konkurrenceretten

Forfatter:

Erhvervslivets handelsmønstre udvikler sig til stadighed. Bl.a. kan der konstateres en øget tendens til, at producenter og andre traditionelle B2B-leverandører selv optræder på detailmarkedet og ikke mindst i e-handlen (B2C eller D2C) side om side med selvstændige forhandlere af samme leverandørers varer (såkaldt parallel distribution). Dette giver anledning til særlige konkurrenceretlige problemstillinger bl.a. i relation til udveksling af konkurrencefølsomme informationer mellem parter, der ud over at have en vertikal leverandør/forhandler-relation også kon­kurrerer horisontalt på detailmarkedet. Temaet har været et af de varme emner i forbindelse med revisionen af den vertikale gruppefritagelsesforordning i 2022. Artiklen prøver at belyse forskellige vinkler af denne udfordring.

Royalties for computerprogrammer

– kan udenlandske selskaber kildebeskattes i Danmark?

Forfatter:

Dansk kildebeskatning af royalties giver hjemmel til beskatning af udenlandske selskabers royaltyindtægter fra kilder i Danmark. Kildebeskatning er et af de mange værn mod skatteflugt. Tankegangen med kildelandsbeskatning er blandt andet at eliminere vilkårlig overskudsflytning, ved at skatten indeholdes ved kilden og dermed beskattes i det indtægtsskabende land. I artiklen undersøges, om der er hjemmel til kildelandsbeskatning af royalties for computerprogrammer. Det konkluderes, at en sådan hjemmel ikke findes i tilfælde, hvor betalingen for computerprogrammet kvalificeres som en betaling for en ophavsret. Det anføres i artiklen, at en sådan hjemmel bør indsættes.

Forfatter:

Ruslands svar på sanktioner pålagt af USA og EU som følge af Ukraine-krigen indeholder bl.a. ny lovgivning og dekreter med restriktioner, kontrol og potentiel beslaglæggelse og ekspropriation af udenlandsk ejendom. Artiklen analyserer de økonomiske relationer mellem Danmark og Rusland på området for investeringsbeskyttelse med særlig fokus på den bilateral investeringsbeskyttelsesaftale, som blev indgået mellem Danmark og Rusland i 1993.

I artiklen argumenteres for, at en række forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. hjemmel, saglighed, lighed, proportionalitet og berettigede forventninger gælder, når der træffes forvaltningsretlige afgørelser, uanset om afgørelsen træffes af en offentlig myndighed eller af en privat juridisk person.

Fodnoter

1

. Med udtrykket forvaltningsretlig afgørelse sigter vi ikke direkte til forvaltningslovens afgørelsesbegreb, men til de samme retsakter, som afgørelsesbegrebet omfatter, dvs. navnlig forvaltningsakter, der udstedes med hjemmel i lov.

Forfatter:

I den aktuelle FE-sag indgår der anklager om læk af kvalificerede statshemmeligheder. Der er rejst sigtelse for over­trædelse af straffelovens § 109 mod den hidtidige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og mod en tidligere forsvarsminister, som fortsat er medlem af Folketinget. Paragraffens fortolkning har givet anledning til tvivl. I artiklen belyses dens oprindelse og rækkevidde. Det påvises, at den har et snævert anvendelsesområde. Indledningsvis opridses hovedpunkterne i den vidt forgrenede sag.

Vold er en fast del af arbejdsmiljøet for danske dørmænd. Det afføder en række retlige spørgsmål, såsom: I hvilket omfang må en dørmand anvende fysisk magt? Hvilke konsekvenser skal det have, når en dørmand uberettiget anvender fysisk magt? Og hvilke særlige hensyn gør sig gældende, når der begås vold mod en dørmand i funktion? I denne artikel behandles disse og en række andre spørgsmål, som »dørmandssager« kan rejse.

»En god overgang til voksenlivet«

– støtte til unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Forfattere: og

Artiklen behandler kommunens forpligtelse til at sikre en god overgang fra børne- til voksenreglerne, når børn og unge med kontinuerlig brug for hjælp overgår fra barne- til voksenlivet. Overgangen indebærer en alvorlig risiko for, at de unge oplever et rettighedstab ved overgangen, hvis kommunerne ikke er dygtige til at håndtere det forhold, at de skal visitere til hjælpen, før den unge er myndig og dermed selv kan ansøge om den. De retlige udfordringer, det kan give, analyseres med henblik på at vurdere, hvordan kommunerne skal håndtere overgangen for at sikre, at den unge ikke står uden hjælp i overgangsperioden. Fokus er på spørgsmålet om, hvordan man sikrer de unges ret til inddragelse og selvbestemmelse vedrørende spørgsmål om bolig og funktionskompenserende støtte, mens relationen til beskæftigelsesområdet kun berøres overfladisk.

Forfatter:

Grundlovens § 38, der angår statsministres åbningstaler, forbigås generelt i dansk statsret. Det er hensigten med denne artikel at skabe klarhed omkring intentioner, forarbejder og praksis mht. statsministres åbningstaler i Folketinget. Statsministerens åbningstale blev grundlovsfæstet i 1953, men før da holdt statsministre også åbningstaler, og endnu før da var der undertiden trontaler afholdt af skiftende konger. Åbningstalen blev fra 1925 langsomt en sædvane, hvor hensigten oprindeligt dels var at tage et opgør med kongemagten, og dels at skabe en ceremoni ved det årlige åbningsmøde, der samtidig kunne danne grundlag for en principiel debat. I dag afgives en del af åbningstalen skriftligt iht. samme grundlovsparagraf, således at statsministeren har en central dagsordensættende rolle ifm. folketingsårets start.

Forfatter:

Medudgangspunkt i vejledninger og praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet drøfter artiklen den dataansvarliges mulighed for at vælge mellem behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, når flere af grundlagene potentielt kan dække den konkrete behandling af personoplysninger. Det konkluderes, at samtykke i de fleste situationer ikke vil være det korrekte behandlingsgrundlag, hvis andre behandlingsgrundlag også kan finde anvendelse, hvorimod der som udgangspunkt vil være valgfrihed mellem de øvrige behandlingsgrundlag. Herefter drøftes med udgangspunkt i samtykket, om den dataansvarlige kan skifte behandlingsgrundlag og fortsætte behandlingen, hvis behandlingen oprindeligt burde være sket på baggrund af det behandlingsgrundlag, der ønskes skiftet til. Der argumenteres for, at besvarelsen med fordel kan tage udgangspunkt i forordningens art. 17 om sletning, hvilket fører til, at den dataansvarlige i mange situationer vil kunne fortsætte behandlingen. Det konkluderes endvidere, at det ikke har noget betydning for spørgsmålet, om samtykket er gyldigt eller ugyldigt, og at den registrerede gyldigt vil kunne acceptere et skift af behandlingsgrundlag, som ellers ikke ville være tilladt. Artiklen rundes af med nogle mere generelle betragtninger om det konkrete emne som et eksempel på, hvordan databeskyttelsesretten løbende udvikles, men også at man skal være varsom med at udvikle nye forpligtelser på et område, der i forvejen er præget af stor kompleksitet.

Fodnoter

1

. Forfatteren er næstformand i Datarådet. Alle synspunkter fremlagt i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse.

 

 

Medlemmer af det faste peer review panel

 

Medlemmerne er følgende:

Redaktør:

Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende)

Peer review-panel:

  • Advokat, ph.d. Rass Holdgaard, Kammeradvokaten
  • Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen, Højesteret
  • Højesteretsdommer Oliver Talevski, Højesteret
  • Professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet

Der benyttes tillige andre fagkyndige personer ad hoc til at foretage peer review.

  • Luk
  • Udvid