Juristen

ISSN:
0107-699X
Forlag:
Djøf Forlag
Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Omslag Juristen
Adgang til fuld tekst

Databeskyttelsesforordningens personoplysningsbegreb

Betydningen af begrebets fire krav og det retlige samspil herimellem

Forfatter:
Kasper Bjerre Hendrup Andersen
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Personoplysningsbegrebet i databeskyttelsesforordningen stiller fire kumulative krav, som skal være opfyldt, før en information er en personoplysning: informations-, relations-, identifikations- og personkravene. Artiklen undersøger betydningen af de fire krav for personoplysningsbegrebet og det retlige samspil herimellem. Den konkluderer, at personoplysningsbegrebet i realiteten bestemmes af kravet om relation mellem information og person og kravet om, at personen skal være identificeret eller identificerbar.

Højesteret i krig

– Hvornår er Danmark ansvarlig for menneskerettighedsbrud begået af andre stater under internationale militære operationer?

Forfatter:
Peter Vedel Kessing
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Danmark har i de seneste årtier med bred opbakning fra Folketinget ført en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og udsendt danske soldater til en række internationale militære operationer i verdens brændpunkter som deltagere i en militærkoalition. Danske soldater har været – og vil også fremover komme – i krig. En krig, der har bredt sig til de danske retssale. Artiklen belyser og drøfter Højesterets praksis for, hvornår danske soldater kan blive erstatningsansvarlige for menneskerettighedsbrud begået af koalitionspartnere under internationale militære operationer.

Fodnoter

1

. Jf. Ole Wæver, Danmark i krig, igen og igen, i Peter Vedel Kessing & Andreas Laursen, Robust Mandat – juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. århundrede, DJØF, 2016, s. 19-41.

2

. Om såkaldt »lawfare«, hvor krigen også udkæmpes med retlige standarder i retslige processer, se bl.a. David Kennedy, Of War and Law, 2006, Princeton University Press.

Problemet med den ubekymrede retlige transplantation

Forfatter:
Bárður Larsen
Udgivet (print):
25 Jan 2023

Der er i litteraturen om retlige transplantationer to yderpositioner, nemlig mellem dem, som mener, at transplantationer er den vigtigste kilde til retlige ændringer, og omvendt dem, der ser transplantationer som overfladefænomener, idet retten i dyb og bred forstand er så forankret i kultur og samfundsmæssig kontekst, at transplantationer alene kan lede til overfladiske ændringer. Selv om kultur og samfundsmæssig kontekst har betydning, er der empiriske undersøgelser, som tyder på, at transplantationers succes er afhængig af, om man i modtagersamfundet har engageret sig i en kritisk og deliberativ læringsproces, hvor alternativer har været undersøgt og diskuteret. Færøsk praksis med lovgivning og etablering af retlige institutioner synes omvendt overvejende præget af en ubekymret proces, hvor retlige ordninger uden kritisk evaluering transplanteres fra det danske statslige system. Med denne tendens risikeres, at det transplanterede ikke bliver godt forstået og mere kommer frem til modtagersamfund i form end indhold. Lagtingets ombudsmand, som blev etableret på Færøerne omkring årtusindskiftet med Folketingets ombudsmand som forbillede, fremhæves som et sådant eksempel. En vigtig forklaring på disse forhold er, at færøske jurister er dansk uddannede og derfor ser sig som del af et dansk juridisk fortolkningssamfund. Kun fremtiden kan vise, om den nyligt etablerede færøske juridiske uddannelse vil ændre disse forhold og forme en fremtidig færøsk jurist, som, i nogen grad, ser sig som del af et færøsk fortolkningssamfund.

Dyrevelfærd i naturnationalparker og andre indhegnede arealer

Forfatter:
Søren Stig Andersen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Udsætning af store græssende dyr på indhegnede områder som led i rewilding mv. har givet anledning til ophedet debat. »Statsfinansieret dyremishandling« kaldte modstandere det, da der i 2021 blev vedtaget en mulighed for at undtage naturnationalparker fra dyrevelfærdslovens generelle omsorgsnorm og kravet om jævnligt at tilse dyrene. Omvendt taler almindelige lovfortolkningsprincipper for, at tilsvarende dyrehold uden for naturnationalparkerne herefter må anses for ulovlige. I denne artikel ses der nærmere på regelgrundlaget, herunder med en kritisk analyse af, i hvilket omfang de regler, der tillader konventionel animalsk produktion, udelukker hold af fritgående græssere på indhegnede arealer.

Erstatning til forbigået tilbudsgiver

– En analyse af tendenser i praksis med udgangspunkt i Eksponent-sagen

Forfattere:
Rasmus Arler Bogetoft
og
Rasmus Horskjær Nielsen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Tilbudsgivers adgang til erstatning er en central del af retshåndhævelsen ved ordregivers brud på udbudsloven. Mens der er en relativt omfattende praksis og teori om, hvornår tilbudsgiver kan få erstatning, er der en begrænset forståelse for, hvordan erstatningen kan udmåles. Med udgangspunkt i Eksponent-sagen bruger vi en relativt simpel kontrafaktisk analyse til at belyse nogle centrale tendenser i praksis, navnlig hvor erstatningen udmåles med udgangspunkt i den forbigåede tilbudsgivers dækningsbidrag, og hvor denne erstatning nedsættes med henvisning til tilbudsgivers kapacitetsomkostninger. Vi viser, at en formularisk brug af dækningsbidraget dels underkompenserer, dels overkompenserer skadelidte, og at mere grundige overvejelser om tilbudsgivers kapacitetsomkostninger kan være løsningen på dette problem.

Logning af teledata – balancen mellem hensynet til kriminalitets­bekæmpelse og borgerens privatliv

Forfattere:
Tanja Kammersgaard Christensen
og
Lene Wacher Lentz
Udgivet (print):
15 Sep 2022

EU-Domstolen (EUD) har i en række domme forholdt sig til logning af teledata: I hvilket omfang må medlemsstaterne pålægge teleselskaberne at registrere data om borgernes telekommunikation til brug for politiets senere efterforskning af strafbare forhold? Domstolen har fastslået, at logning skal være undtagelsen, ikke hovedreglen, af hensyn til beskyttelsen af borgernes privatliv. Den danske logningspligt blev ændret ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022. I denne artikel undersøges, om den nye regulering er i overensstemmelse med retspraksis fra EUD og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Der rettes et kritisk blik på, at der på flere punkter er lagt op til en modstrid med de internationale anvisninger for beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Således kunne der allerede en uge efter ikrafttræden af de nye regler, konstateres en åbenbar modstrid med EU-retten, således at retsplejelovens regler om adgang til de lagrede teledata ikke længere kunne anvendes.

Adgang til patientdata til brug for udvikling af kunstig intelligens inden for sundhedssektoren

Forfatter:
Majken Harbo Hansen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Artiklen er baseret på en analysere af 15 forvaltningsafgørelser fra Regionsrådene efter sundhedslovens § 46, stk. 2, som er modtaget via aktindsigt, hvor sundhedsvidenskabelige forskere har anmodet om adgang til patientjournaloplysninger til brug for udvikling af kunstig intelligens. Formålet er at klarlægge, hvad der lægges vægt på i afgørelser om adgang til oplysninger fra patientjournaler, når formålet er udvikling af kunstig intelligens. Artiklen viser, at Regionsrådenes afgørelser om adgang til patientdata balancerer et benyttelsesaspekt (den forskningsmæssige og samfundsmæssige interesse i forbedret patientbehandling og diagnosticering) og et beskyttelsesaspekt (fortrolighedshensyn). GDPR-kravene om formålsbegrænsning og dataminimering indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et »konkret forskningsprojekt« af »væsentlig samfundsmæssig interesse«, og i den forvaltningsretlige skønsudøvelse af, om patientdata kan videregives. Det synes ikke altid klart, hvornår vurderingen foretages efter sundhedsloven eller GDPR. Der synes endvidere ikke at være en fast praksis mellem Regionerne, navnlig i forhold til fortolkningen af dataminimering. Fortolkningen af kravene om formålsbegrænsning og særligt dataminimering sammenholdt med fortolkningen af sundhedslovens krav om »konkret forskningsprojekt« kan udgøre en udfordring for forskerne i forhold til at indsamle større datamængder til f.eks. eksplorativ forskning og træning af modeller, herunder adgangen til en kontrolgruppe.

Parallel distribution og andre hybride omsætningsformer

– om vertikal og horisontal informationsdeling i konkurrenceretten

Forfatter:
Palle Bo Madsen
Udgivet (print):
15 Sep 2022

Erhvervslivets handelsmønstre udvikler sig til stadighed. Bl.a. kan der konstateres en øget tendens til, at producenter og andre traditionelle B2B-leverandører selv optræder på detailmarkedet og ikke mindst i e-handlen (B2C eller D2C) side om side med selvstændige forhandlere af samme leverandørers varer (såkaldt parallel distribution). Dette giver anledning til særlige konkurrenceretlige problemstillinger bl.a. i relation til udveksling af konkurrencefølsomme informationer mellem parter, der ud over at have en vertikal leverandør/forhandler-relation også kon­kurrerer horisontalt på detailmarkedet. Temaet har været et af de varme emner i forbindelse med revisionen af den vertikale gruppefritagelsesforordning i 2022. Artiklen prøver at belyse forskellige vinkler af denne udfordring.

Royalties for computerprogrammer

– kan udenlandske selskaber kildebeskattes i Danmark?

Forfatter:
Søren Fur Boje
Udgivet (print):
15 Jul 2022

Dansk kildebeskatning af royalties giver hjemmel til beskatning af udenlandske selskabers royaltyindtægter fra kilder i Danmark. Kildebeskatning er et af de mange værn mod skatteflugt. Tankegangen med kildelandsbeskatning er blandt andet at eliminere vilkårlig overskudsflytning, ved at skatten indeholdes ved kilden og dermed beskattes i det indtægtsskabende land. I artiklen undersøges, om der er hjemmel til kildelandsbeskatning af royalties for computerprogrammer. Det konkluderes, at en sådan hjemmel ikke findes i tilfælde, hvor betalingen for computerprogrammet kvalificeres som en betaling for en ophavsret. Det anføres i artiklen, at en sådan hjemmel bør indsættes.

Beskyttelse af danske virksomheders investeringer i Rusland i lyset af krigen i Ukraine

Forfatter:
Lone Wandahl Mouyal
Udgivet (print):
15 Jul 2022

Ruslands svar på sanktioner pålagt af USA og EU som følge af Ukraine-krigen indeholder bl.a. ny lovgivning og dekreter med restriktioner, kontrol og potentiel beslaglæggelse og ekspropriation af udenlandsk ejendom. Artiklen analyserer de økonomiske relationer mellem Danmark og Rusland på området for investeringsbeskyttelse med særlig fokus på den bilateral investeringsbeskyttelsesaftale, som blev indgået mellem Danmark og Rusland i 1993.

Hvornår gælder de forvaltningsretlige regler?

Forfattere:
Ole Terkelsen
og
Søren Højgaard Mørup
Udgivet (print):
15 Jul 2022

I artiklen argumenteres for, at en række forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. hjemmel, saglighed, lighed, proportionalitet og berettigede forventninger gælder, når der træffes forvaltningsretlige afgørelser, uanset om afgørelsen træffes af en offentlig myndighed eller af en privat juridisk person.

Fodnoter

1

. Med udtrykket forvaltningsretlig afgørelse sigter vi ikke direkte til forvaltningslovens afgørelsesbegreb, men til de samme retsakter, som afgørelsesbegrebet omfatter, dvs. navnlig forvaltningsakter, der udstedes med hjemmel i lov.

 

 

Medlemmer af det faste peer review panel

 

Medlemmerne er følgende:

Redaktør:

Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende)

Peer review-panel:

  • Advokat, ph.d. Rass Holdgaard, Kammeradvokaten
  • Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen, Højesteret
  • Højesteretsdommer Oliver Talevski, Højesteret
  • Professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet

Der benyttes tillige andre fagkyndige personer ad hoc til at foretage peer review.

  • Luk
  • Udvid