Kunstig intelligens på job i den juridiske profession

i Juristen
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Det er ikke nogen ny konstatering, at kunstig intelligens teknologi har udviklet sig markant de seneste år, og ej heller at denne teknologi har potentiale til at understøtte juridisk arbejde. Den internationale forskning i kunstig intelligens anvendt i kontekst af opgaver, der udføres af den juridiske profession, er vokset betydeligt, og det samme er antallet af såkaldte legal tech-virksomheder, der leverer kunstig intelligens teknologi til den juridiske profession. Også i Norden er der en stigende interesse for emnet.

Fodnoter

1

. Der er nu i hvert fald to etablerede internationale konferencer, der fokuserer på kunstig juridisk intelligens: Jurix: International Conference on Legal Knowledge and Information Systems, som har eksisteret siden 1988, og som afholdes årligt (http://jurix.nl/); ICAIL: International Conference on Artificial Intelligence and Law (https://dl.acm.org/conference/icail), som arrangeres af Association for Computing Machinery. Derudover er der en årlig workshop med særlig fokus på Natural Legal Language Processing https://nllpw.org/workshop/call/, som er blevet afholdt på forskellige konferencer. Om betydningen af kunstig intelligens for den juridiske profession se f.eks.: Richard Susskind (2017) – Tomorrow’s Lawyers: An Introduction To Your Future. OUP.

3

. Se eksempelvis Hans Christian Farsethås (2023) – ChatGPT og juridiske tekster, Lov og Rett, vol. 62, no. 5, 2023, s. 281-302; Ayo Næsborg-Andersen, Jøren Ullits og Ole Hammerslev (2023) – Beslutningsunderstøttende algoritmer i det offentlige: påvirkningen af sagsbehandlerens skøn og begrundelse, Politica, 55. årg., nr. 3, 2023, s. 199-217; Magnus Esmark, Martin Lolle Christensen, Henrik Palmer Olsen (2021) – Uoverskuelige mængder af ret. I: Mikkel Jarle Christensen, Janne Rothmar Hermann, Jakob von H. Holtermann, Mikael Rask Madsen (red.) – De juridiske metoder: 10 bud. Hans Reitzels Forlag.