Forfatteren redegør for og analyserer begrebet samtykke i straffelovens § 216, stk. 1 – den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Reglen trådte i kraft den 1. januar 2021. Reglen sikrer, at seksuel aktivitet, der ikke er samtykket til, udgør voldtægt. Begrebet samtykke er ikke defineret i straffelovens § 216 eller i straffeloven generelt. Bemærkningerne til lovforslaget om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse kommer dog med væsentlige bidrag til forståelsen af begrebet, ligesom det løbende er underbygget og afgrænset i retspraksis. I artiklen redegøres der for begrebet samtykke ud fra lovbemærkningerne, endvidere foretages der en analyse med udgangspunkt i retspraksis, hvor svensk retspraksis vil inddrages som fortolkningsbidrag.
. Artiklen er alene udtryk for forfatterens holdninger.