Fri proces i Grønland afgøres af enten Rigsombudsmanden i Grønland eller Civilstyrelsen i Danmark. Med udgangspunkt i de seneste 5 års forvaltningspraksis fra Rigsombudsmanden i Grønland undersøges bevillingsbetingelserne i forhold til både sagstyper og de hyppigste problemstillinger. Derudover oplyser artiklen relevant statistik for bevillingernes antal og økonomi i Grønland. Artiklen tjener i øvrigt som drejebog for advokater i Grønland. Artiklen rummer afslutningsvis nogle erfaringsbårne anbefalinger og opmærksomhedspunkter på området.