Konkurrerende behandlingsgrundlag – valg og skift af behandlingsgrundlag i databeskyttelsesretten med særlig fokus på samtykke
i JuristenMedudgangspunkt i vejledninger og praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet drøfter artiklen den dataansvarliges mulighed for at vælge mellem behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, når flere af grundlagene potentielt kan dække den konkrete behandling af personoplysninger. Det konkluderes, at samtykke i de fleste situationer ikke vil være det korrekte behandlingsgrundlag, hvis andre behandlingsgrundlag også kan finde anvendelse, hvorimod der som udgangspunkt vil være valgfrihed mellem de øvrige behandlingsgrundlag. Herefter drøftes med udgangspunkt i samtykket, om den dataansvarlige kan skifte behandlingsgrundlag og fortsætte behandlingen, hvis behandlingen oprindeligt burde være sket på baggrund af det behandlingsgrundlag, der ønskes skiftet til. Der argumenteres for, at besvarelsen med fordel kan tage udgangspunkt i forordningens art. 17 om sletning, hvilket fører til, at den dataansvarlige i mange situationer vil kunne fortsætte behandlingen. Det konkluderes endvidere, at det ikke har noget betydning for spørgsmålet, om samtykket er gyldigt eller ugyldigt, og at den registrerede gyldigt vil kunne acceptere et skift af behandlingsgrundlag, som ellers ikke ville være tilladt. Artiklen rundes af med nogle mere generelle betragtninger om det konkrete emne som et eksempel på, hvordan databeskyttelsesretten løbende udvikles, men også at man skal være varsom med at udvikle nye forpligtelser på et område, der i forvejen er præget af stor kompleksitet.
Fodnoter
. Forfatteren er næstformand i Datarådet. Alle synspunkter fremlagt i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse.