De nationale domstole i flere EU-lande (og Storbritannien) har taget stilling til, hvorvidt personer, der udfører arbejde via digitale platforme, er berettiget til mindsteløn, et sundt og sikkert arbejdsmiljø, ligebehandling og ikke-diskrimination, beskyttelse mod usaglig opsigelse, og foreningsfrihed. Artiklen gennemgår erfaringerne fra de udenlandske domstole, herunder at de øverste retsinstanser lægger afgørende vægt på den indflydelse, algoritmens indretning får på parternes relation i praksis, og at der i vidt omfang ses bort fra de tilsyneladende friheder, der følger af parternes kontrakt. Disse erfaringer er sat i relation til de kriterier, der i dansk ret ofte anvendes til at vurdere lønmodtagerstatus.