Dendanske udlændingelov blev med tilpasninger gennem anordning sat i kraft for Grønland i 2001. Det er dog kun inden for de sidste fem år, at asylsager indgivet i Grønland er blevet behandlet af udlændingemyndighederne, og i 2019 tog den første anerkendte flygtning ophold i Nuuk. Med afsæt i denne sag undersøger denne artikel reguleringen af asylsager og flygtninges rettigheder i Grønland som et eksempel på de retlige problemstillinger, der knytter sig til den eksisterende selvstyreordning mellem Danmark og Grønland. Det betyder blandt andet, at den udlændingeretlige regulering i Grønland kan betegnes som en »tidskapsel«, hvor retsgrundlaget fra 2001 betyder, at både asylproceduren og kriterierne for tildeling af asyl i dag er markant anderledes end i Danmark. Modtagelsen af flygtninge rejser desuden principielle spørgsmål i forhold til integrationsområdet. Artiklen peger afslutningsvis på visse folkeretlige problemstillinger i forbindelse med ovenstående spørgsmål.
. Forfatterne vil gerne takke Dudo og Povl Brandts Fond for økonomisk bistand til forskningsprojektet »Grønland som Flygtningeland«. Mulige fejl og mangler er forfatternes eget ansvar.