Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Efter flere års forhandlinger om revision af EU’s asyl- og migrationspolitik fremlagde Kommissionen i september 2020 et forslag om en ny migrations- og asylpagt, blandt andet bestående af fem lovforslag. Den 20. december 2023 annoncerede EU-kommissær for Indre Anliggender, Ylva Johansson, at man i forbindelse med trilogforhandlinger mellem Kommissionen, det spanske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet havde indgået en foreløbig, politisk aftale om migrations- og asylpagtens hovedelementer, dvs. fire retsakter om asyl og en retsakt om screening af tredjelandsstatsborgere, der ankommer irregulært eller opholder sig ulovligt. Aftalen er således ikke formelt vedtaget, hvilket forventes at ske under en af Europa-Parlamentets plenarforsamlinger i april 2024 og et EU-ministerrådsmøde parallelt hermed. Der er tale om den væsentligste reform af EU’s asylretsakter siden 2013. De fem retsakter har overordnet til formål 1) at optimere Dublin-systemet og for første gang etablere en solidaritetsmekanisme, der kan bistå EU-lande under pres og under force majeure lignende omstændigheder, 2) at sikre en effektiv screening af tredjelandsstatsborgere, der ankommer irregulært til eller opholder sig irregulært i EU- og Schengenområdet og ikke tidligere er blevet registreret i forbindelse med sin indrejse, og 3) at dæmme op for sekundære bevægelser inden for EU- og Schengenområdet, herunder ved etablering af en asylgrænseprocedure ved de ydre grænser. I det følgende gennemgås hver af de fem retsakter med fokus på de væsentligste ændringer og/eller nyskabelser.

  • Luk
  • Udvid