Siden vedtagelsen af konkurrenceloven fra 1997 har konkurrenceretten i Danmark udviklet sig til et betydeligt retsområde, der trækker på både økonomisk teori og EU’s konkurrenceret. Bogen behandler konkurrencerettens forbudsbestemmelser samt konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling – dvs. konkurrencelovens §§ 6 og 11 og artikel 101 og 102 i EU-traktaten – foruden reglerne for håndhævelsen af disse bestemmelser. Denne anden udgave medtager de seneste ændringer i håndhævelsessystemet og reformen af bedømmelsen af vertikale og horisontale aftaler. Praksis fra de danske konkurrencemyndigheder inddrages i vid udstrækning tillige med den underliggende EU-praksis, der ikke blot fortolker, men direkte normerer håndhævelsen i Danmark. Konkurrenceretten er en grundig håndbog udstyret med omfattende registre, der gør bogen meget anvendelig som opslagsværk for såvel praktikere som håndhævende myndigheder og forskere.