Kapitel 3. Retskilder, virkemidler og myndigheder
(Side 73 – 121)
Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst
  • Luk
  • Udvid

Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

Hvad er omfattet? Hvorfor? Hvordan?

Forfattere:
Ellen Margrethe Basse
Udgivelsesdato:
28 Apr 2025
ISBN:
9788771986600
Omslag Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)
Front Matter
Forside og kolofon
Show Items
Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
Show Items
Forord & oversigt
Show Items
Kapitel 1. Miljø- og klimalovgivningens særpræg
(Side 27 – 47)
Show Items
Kapitel 2. Hvad er der fokus på?
(Side 49 – 72)
Show Items
3.1 Normstyring med forskellige harmoniseringsniveauer
3.1.1 EU-retten og dens placering i retskildehierarkiet
3.1.1.1 Lissabontraktatens betydning på miljø- og klimaområdet
3.1.1.2 Direkte anvendelige forordninger og EU-konform gennemførelse af direktiver
3.1.1.3 Medlemsstaternes processuelle og organisatoriske frihed
3.1.1.4 Ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet
3.1.1.5 EU-rettens forrang og EU-konform fortolkning
3.1.2 Virkemidler, der forudsætter en ensartet gennemførelse
3.1.2.1 Anvendelse af harmoniserende standarder
3.1.2.2 Klassificering og mærkning som led i harmonisering
3.1.3 Den nationale miljø- og klimalovgivning
3.1.3.1 Retskildehierarkiet
3.1.3.2 Fortolkning af love og bekendtgørelser
3.1.3.3 Cirkulærer og vejledninger
3.1.4 Minimumsimplementering af EU’s miljødirektiver
3.1.5 Digitalisering af miljø- og klimalovgivning
3.1.6 Anvendelse af fysiske planer, sektorplaner og zoner
3.1.6.1 Fysiske planer som virkemidler
3.1.6.2 Vandområdeplaner hhv. bekendtgørelser
3.1.6.3 Sektorplaner som virkemiddel
3.1.6.4 Kortlægning og zoneinddeling som virkemiddel
3.1.7 Anvendelse af forvaltningsafgørelser
3.1.7.1 Partsbegrebet og iagttagelse af forvaltningsloven
3.1.7.2 Kompetencebegrænsninger og forvaltningsretlige principper
3.2 Anvendelse af økonomiske virkemidler
3.2.1 Miljø- og klimaafgifter
3.2.1.1 EU’s regulering af den nationale anvendelse af afgifter
3.2.1.2 CO2-afgiftsloven og andre afgiftslove på produkter
3.2.1.3 Emissionsafgiftsloven
3.2.2 Gebyrer, pant- og rabatordninger og frivillige tilbagetagningsordninger
3.2.3 Det udvidede producentansvar
3.2.4 CO2-kvoteordning, CO2-/-lagring (CCS) og LULUCF-kreditter
3.2.4.1 CO2-kvoter under EU ETS 1 og EU ETS 2
3.2.4.2 CER-kreditter
3.2.4.3 Økonomiske incitamenter til CO2-fangst og -lagring
3.2.4.4 LULUCF-kreditter
3.2.5 Støtte- og garantiordninger
3.2.5.1 EU-finansierede landbrugsprojekter og VE- og klimaprojekter
3.2.5.2 EU-krav til nationale støtteordninger
3.2.5.3 Eksempler på nationale støtteordninger til erhvervslivet
3.2.5.4 Garantifonden og den grønne ordning til fremme af VE
3.2.5.5 Grønne certifikater for VE-produktion
3.2.5.6 Pristillæg, faste afregningspriser og prisloft for VE-produktion
3.2.6 Kombinationer af støtteordninger, frivillighed og regulering
3.3 Miljøansvar, egenkontrol og myndighedstilsyn
3.3.1 Operatørernes miljøansvar for miljøskade.
3.3.1.1 Bidrag til beskyttelse og realisering af miljømål
3.3.1.2 De skadeforvoldende aktiviteter og operatører
3.3.1.3 Operatørernes handle- og underretningsforpligtelser
3.3.1.4 Operatørernes finansielle ansvar
3.3.2 Operatørernes egenkontrol og/eller offentligt tilsyn
3.3.2.1 Miljøbeskyttelseslovens regler om egenkontrol og tilsyn – et eksempel
3.3.2.2 Gødskningslovens egenkontrol og tilsyn – et andet eksempel
3.3.3 Miljøtilsynsmyndighedernes virkemidler
3.3.3.1 Meddelelse samt tinglysning af påbud og/eller forbud
3.3.3.2 Valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse
3.3.3.3 Selvhjælpshandlinger
3.3.3.4 Gennemtvingelse med domstolenes medvirken
3.4 De kompetente administrative myndigheder
3.4.1 Et komplekst system af ministerier med relevante kompetencer
3.4.1.1 Ministeriet for Grøn Trepart
3.4.1.2 Miljø- og Ligestillingsministeriet
3.4.1.3 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3.4.1.4 Erhvervsministeriet
3.4.1.5 By-, Land- og Kirkeministeriet
3.4.1.6 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
3.4.1.7 Finansministeriet
3.4.1.8 Andre ministerier med miljø- og klimarelevante opgaver
3.4.2 Kommunernes opgaver og begrænsninger
3.4.2.1 Kommunalfuldmagten
3.4.2.2 Hvile i sig selv-princippet
3.4.2.3 Kommunale vand- og affaldsselskaber
3.4.2.4 Kommunale havneselskaber
3.4.3 Regionernes kompetencer
3.4.4 Klagenævnene og deres kompetencer
3.4.4.1 Miljø- og Fødevareklagenævnet
3.4.4.2 Planklagenævnet
3.4.4.3 Energiklagenævnet
3.4.5 Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og kommunale selskaber
3.4.5.1 Klagebehandling af kommunens optræden og konkrete afgørelser
3.4.5.2 Tilsynet med de kommunalt ejede vandselskaber
3.4.5.3 Tilsynet med kommunale affaldsydelser og -selskaber
3.5 Domstolenes bistand til håndhævelse og lovfortolkning
3.5.1 Civilretlige sager
3.5.1.1 Efterprøvelse af myndigheders afgørelser og privatretlige tvister
3.5.1.2 Anvendelse af tvangsbøder til gennemtvingelse af afgørelser
3.5.1.3 Ansvar efter den almindelige dommerskabte erstatningsret
3.5.1.4 Det offentligretlige erstatningsansvar
3.5.1.5 Objektivt erstatningsansvar fastlagt i miljølovgivningen
3.5.2 Straffesager og straf
3.5.2.1 Forudsætningerne for anvendelse af straf
3.5.2.2 Anvendelse af straf inden for de forskellige reguleringsområder
Kapitel 4. En introduktion til lovgivningen i alfabetisk orden
(Side 123 – 264)
Show Items
Kapitel 5. Århuskonventionen
(Side 265 – 275)
Show Items
Back Matter
Forkortelser
Show Items
Regelregister
Show Items
Domme
Show Items
Titel:
Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)
Kapiteltitel:
Kapitel 3. Retskilder, virkemidler og myndigheder
Forfattere:
Ellen Margrethe Basse
Udgivelsesdato:
28 Apr 2025
P-ISBN:
9788757452860
e-ISBN:
9788771986600
Emner:
Miljøret, Almindelig miljøret
Type:
Kapitel