Familieret 5. udgave er en opdatering af den grønne klassiker, som både benyttes som et solidt fundament i familie- og arveretsundervisningen på Aarhus Universitet og som et uundværligt opslagsværk for praktikere, der arbejder på det familieretlige område. Den indeholder en gennemgang af den relevante lovgivning og praksis på området. I 5. udgaven er indholdet og strukturen justeret, således at der er øget fokus på elementer, som de første 5 år med ægtefælleloven har vist, at man som familieretsjurist må være særlig opmærksom på fremover. Især er kapitlet om særeje omarbejdet og opdateret. Bogen er skrevet af lektor Caroline Adolphsen, lektor Eva Naur og adjunkt Nikolaj Maul Sørensen, der alle arbejder og underviser på Aarhus Universitet.