Bent Iversen er især kendt for sit langvarige virke som universitetslærer og for sit omfattende forfatterskab. Tager vi det sidste først, blev grunden til forfatterskabet lagt allerede i de tidlige 1970’ere, og siden er det bestandig blevet udvidet og udviklet. I dag fremstår det som en selvfølge, at Bent Iversen – med sit udprægede pædagogiske talent og med sin betydelige forskertrang valgte universitetskarrieren.