Obligationsretten er en grundig, men samtidig letforståelig indføring i obligationsretten – den del af formueretten, som beskriver privatretlige retsforhold mellem to eller flere personer eller selskaber. Bogen hjælper læseren til at tænke og huske metodisk og selvstændigt, og den giver en viden, som er bestandig og ikke forældes. Mens nye sager og nyt lovstof hele tiden kommer til, vil bogens grundlæggende viden også være gyldig om ti år. Obligationsretten består ikke i en række argumenter og modargumenter, men er tværtimod et sæt juridiske tænkemåder, der gør det muligt at ræsonnere sig frem til en løsning af de fleste obligationsretlige problemer.