Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse (1. udg.)

Forfatter:
Gitte Meldgaard Abrahamsen
Search for other papers by Gitte Meldgaard Abrahamsen in
Current site
Google Scholar
PubMed
Close
Ingen adgang

Spørgsmålet om pensionsrettigheders behandling ved ægtefælleskifte i anledning af separation eller skilsmisse er et spørgsmål af stor praktisk betydning. En stor del af ægtefællers opsparing er i dag placeret i pensionsrettigheder og disse udgør derfor en stor – hvis ikke den største – del af midlerne i ægtefællernes fællesbo. Hvert år opløses ca. 14-15.000 ægteskaber ved separation og skilsmisse, og i alle disse situationer skal der således tages stilling til, hvordan pensionsrettighederne skal behandles. Udgangspunktet i dag er forlods udtagelse af rimelige pensionsrettigheder. Med dette udgangspunkt har man for pensionsrettigheders vedkommende bevæget sig væk fra familierettens almindelige regler om ligedeling af fællesejemidler, og derfor er der i loven indsat regler, der skal sikre en varetagelse af hensynene bag ligedelingsreglen og som derfor kan medføre en fravigelse fra udgangspunktet om forlods udtagelse, altså en udligning. I bogen lægges fokus netop på i hvilke situationer, der ved et skifte skal ske en sådan udligning af ægtefællernes pensionsrettigheder. Det analyseres således, hvornår en pensionsrettighed ikke kan kategoriseres som en rimelig pensionsrettighed, der kan udtages forlods, men i stedet skal indgå i en ligedeling mellem ægtefællerne, og hvornår en ægtefælle kan tildeles en kompensation som følge af den pensionsmæssige situation. Såvel betingelserne for fællesskabskompensation efter retsvirkningslovens § 16 d og rimelighedskompensation efter retsvirkningslovens § 16 e, samt fastsættelsen af kompensationens størrelse analyseres. Endvidere vurderes reglernes anvendelighed i praksis samt ægtefællernes muligheder for at aftale pensionsudligning. Forfatteren, cand.jur., ph.d., Gitte Meldgaard Abrahamsen, er ansat som adjunkt ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Denne bog er en udgivelse af forfatterens ph.d.-afhandling.

Adgang til fuld tekst
  • Luk
  • Udvid