Denne bogudgivelse er resultatet af forfatternes besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven, udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2023, som blev indleveret til bedømmelse den 1. august 2024. Prisopgavens emne er 'Beskyttelse af ytringsfriheden på europæisk plan'. Besvarelsen undersøger den udvidede ytringsfrihed, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillægger pressen, ngo’er og andre aktører, med særligt fokus på afgrænsningen af det såkaldte 'public watchdog'-begreb. Besvarelsen er tildelt Aarhus Universitets guldmedalje, og den udgør et vigtigt bidrag til litteraturen om public watchdog-beskyttelsen, der er af stor relevans for såvel praktikere som retsanvendere. Desuden er den egnet til at danne grundlag for overvejelser om den danske retstilstand.