Den juridiske metode er helt afgørende for den juridiske profession. I Lærebog i juridisk metode præsenteres læseren for de centrale aspekter ved den juridiske metode. Bogen introducerer indledningsvis til retsstatsprincippet og forklarer dette princips betydning for rettens plads i samfundet. Herefter introduceres en række af de grundbegreber og sondringer, som udgør retsstatens byggesten og kernen i opbygningen af vores retssystem, hvor efter følger en mere detaljeret fremstilling af de enkelte retskilder og fortolkningsprincipper.